Annonce
Udland

Organisation: Syv nødhjælpsarbejdere er dræbt i israelsk luftangreb

Frivillige i et af World Central Kitchens køkkener forbereder mad, som serveres for fordrevne palæstinensere i Rafah 18. marts 2024. (Arkivfoto). Foto: Haithami Imad/Ritzau Scanpix
Den australske nødhjælpsarbejder Zomi Frankcom er en af syv dræbte efter et israelsk luftangreb i Gaza.

Syv nødhjælpsarbejdere i hjælpeorganisationen World Central Kitchen (WCK) blev mandag dræbt i et israelsk luftangreb i Deir al-Balah i Gazastriben.

Det bekræfter WCK i en udtalelse tidligt tirsdag morgen. Tidligere lød dødstallet på fem personer.

Blandt de dræbte er statsborgere fra Australien, Polen, Storbritannien samt en person med dobbelt statsborgerskab i USA og Canada. En palæstinenser er også blandt de dræbte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dette er ikke bare et angreb mod WCK - dette er et angreb mod nødhjælpsorganisationer, der hjælper til i de mest forfærdelige omstændigheder, hvor mad bliver brugt som et våben. Dette er utilgiveligt, siger WCK's administrerende direktør, Erin Gore, i udtalelsen.

Ifølge WCK befandt nødhjælpsarbejderne sig i henholdsvis to pansrede biler og et normalt køretøj, da de blev ramt. Bilerne var ifølge WCK påklistret et logo fra organisationen.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, bekræftede tidligere ifølge det australske medie ABC News, at en australsk statsborger var blevet dræbt i luftangrebet.

Det drejer sig om Zomi Frankcom, som var nødhjælpsarbejder i hjælpeorganisationen World Central Kitchen (WCK).

Artikel hos ABC

Frankcom har arbejdet for organisationen de seneste fem år, skriver ABC.

Premierministeren siger, at han har været i kontakt med den israelske regering og den israelske ambassadør for at finde ud af, hvor ansvaret ligger.

- Dette er simpelthen fuldstændigt uacceptabelt, siger han ifølge ABC.

- Min regering har støttet en varig våbenhvile, vi har krævet løsladelse af gidslerne. Og der har været alt for mange uskyldige liv - palæstinensiske og israelske - som er gået tabt under konflikten i Gaza, lyder det videre.

I en video på sociale medier kan man se palæstinensere, som fremviser de pas, som angiveligt tilhører de døde. Der fremvises et britisk, australsk og polsk pas.

Det israelske militær (IDF) undersøger hændelsen, skriver det israelske medie Haaretz.

I en meddelelse siger IDF, at det har påbegyndt "en dybdegående undersøgelse på højeste niveau, som skal afdække omstændighederne ved angrebet."

Udtalelse fra WCK

- IDF gør sig store anstrengelser for at sikre sikker levering af humanitær nødhjælp og har arbejdet tæt sammen med WCK i deres vigtige arbejde med at forsyne Gazas befolkning med mad og humanitær hjælp, lyder det videre.

WCK leverer madvarer og tilberedte måltider til mennesker i nød. I marts oplyste organisationen, at den i løbet af de foregående 175 dage havde leveret mere end 42 millioner måltider i Gazastriben.

Organisationen blev stiftet i 2010 af den spansk-amerikanske kok og restaurantejer José Andrés. Her sendte organisationen kokke og fødevarer til Haiti efter et jordskælv.

Organisationen har siden leveret mad til samfund som har været ramt af naturkatastrofer, flygtninge ved den amerikanske grænse, sundhedsmedarbejdere under coronapandemien og befolkningsgrupper i Ukraine og Gaza.

/ritzau/

  • World Central Kitchen in Rafah
    Frivillige i et af World Central Kitchens køkkener forbereder mad, som serveres for fordrevne palæstinensere i Rafah 18. marts 2024. (Arkivfoto). Foto: Haithami Imad/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

112

55-årig anholdt: Sigtet for voldtægt af ung kvinde

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

Vejret

Risiko for "eksplosivt vejr": "Vandbomber" over Lolland-Falster

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

Annonce
Annonce
Lolland

Akut opstået problem: "Det vil ske igen"

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt