Danmarks forbehold er værd at kigge nærmere på for Storbritanniens premierminister, der varsler opgør med EU.
Det danske medlemskab af EU ligner ikke de andre EU-landes.
Og det gør Danmarks helt særlige forbehold interessant for Storbritannien, der vil forhandle en ny EU-aftale i stand den kommende tid, skriver erhvervsavisen Financial Times.
Avisen henviser til de danske forhandlinger med EU i begyndelsen af 1990'erne, hvor Danmark endte med at gå ind i det europæiske samarbejde med en række forbehold i lommen.
- Der er forskelle, det er klart, siger Uffe Ellemann-Jensen, der var Danmarks daværende udenrigsminister, til Financial Times.
- Men det ville være en god idé at støve arkiverne af og se på, hvordan vi løste problemet dengang. Det virkede, siger Ellemann-Jensen videre.
Philip Hammond, Storbritanniens udenrigsminister, ser den danske ordning som symbol på, at en løsning altid kan nås. Aftalen er ifølge den britiske minister "en demonstration af, hvor kreativ og fleksibel EU kan være", skriver avisen.
Det Konservative Parti med David Cameron i spidsen vandt absolut flertal ved parlamentsvalget, og Cameron har lovet de britiske vælgere en folkeafstemning om Storbritanniens fortsatte medlemskab af EU.
Afstemningen skal ske på baggrund af en forhandling med de øvrige EU-lande om rammerne for briternes fremtidige forhold i EU.
Forskellen på det britiske mål og Danmarks løsning er dog, at den danske regering ikke stillede skarpe krav til de andre EU-lande.
Cameron ser helst en løsning, hvor EU-samarbejdet ændrer sig for alle 28 lande. Men hvis ikke det lader sig gøre, vil han have en britisk særordning, som skal forhandles på plads med de øvrige medlemslande.
Det er endnu uvist, hvad den skal omfatte. Men der har i den britiske debat været luftet ønsker om at begrænse antallet af tilrejsende arbejdere fra især EU's nyere medlemslande.
- Hvis vi havde påpeget, hvordan alle de andre lande skulle ændre sig, ville de have sagt: Bliv hvor I er, vi forlader disse forhandlinger og danner en ny union i nabolokalet. Det ville have været trist, og det vil være trist, hvis briterne forsøger noget i den stil, siger Uffe Ellemann-Jensen til Financial Times.