Annonce
Udland

Beredskab: Fleksibilitet er afgørende ved terrorangreb

Fleksibilitet er nøgleordet, når myndigheder skal reagere på terrorangreb. Det mener katastrofeekspert og kolonnechef i Nationalt Beredskab i Beredskabsstyrelsen, Peter Kragh.

- Når der sker sådan et angreb som i Boston, er det jo kendetegnet ved, at det er dem, der udfører det, som vælger tid, sted og metode.

- Hvis man som myndighed skal kunne håndtere det, er det vigtigt, at man har en fleksibel plan, så man ikke er låst fast i bestemte scenarier, siger Peter Kragh til Ritzau.

Mandag sprang to bomber ved Boston Marathons mållinje, og de amerikanske myndigheder oplyser, at tre er dræbt af eksplosionerne, mens over 100 er såret.

Ifølge Peter Kragh betyder en fleksibel tilgang, at beredskabsplanerne fungerer som ramme for det, der skal gøres, og ikke fastlåser de involverede til at gøre bestemte ting på bestemte måder, hvis den konkrete situation har mere gavn af improvisation.

- Hvis man har en meget scenariebaseret beredskabsplan, vil man ofte kunne blive låst, hvis det scenarie, man står overfor, ikke ligner lige præcis det, man har planlagt. Så kan det være svært at handle effektivt, siger Peter Kragh.

I Danmark benytter man sig af fleksible beredskabsplaner. Derfor ligger der ikke en konkret plan for, hvordan myndighederne skal handle, hvis der sprænger en bombe under maratonløbet i København.

De to bomber, der mandag sprang i Boston ved mållinjen for byens maraton, påvirker dog Peter Kragh. Også som beredskabsmand.

- Det er uhyggeligt at se en så fredelig og på mange måder hyggelig situation, som et maratonløb helst skulle være, i høj solskin på få sekunder blive omskabt til en ubehagelig scene, hvor folk ligger døde og lemlæstede på gaden, siger han og tilføjer:

- Det gør indtryk på hvem som helst, også mig. Med en beredskabsbaggrund begynder man jo at spekulere på, hvad man selv ville have tænkt og gjort, hvis man var involveret.

Peter Kragh kan ikke sige noget om, hvorvidt de amerikanske myndigheder handlede ud fra en fleksibel eller scenariebaseret plan. Han understreger dog, at indsatsen fremstår "effektiv" og "fleksibel".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld