Biden jagter arbejderstemmer: De superrige skal betale deres andel

USA's præsident, Joe Biden, forsøgte lørdag at appellere til arbejdervælgere, da han holdt sit første større vælgermøde, siden han meldte sit kandidatur til præsidentvalget i 2024.

Blandt andet lovede han at beskytte det amerikanske Social Security-system, mens han langede ud efter de mest velhavende amerikanere.

- Det er på tide, at de superrige begynder at betale deres rimelige andel, sagde Biden til hundredvis af fagforeningsmedlemmer ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vælgermødet blev holdt hos AFL-CIO, som er en sammenslutning af fagforeninger. Det skete i Bidens fødestat, Pennsylvania.

AFL-CIO repræsenterer 12,5 millioner amerikanske arbejdere og bakker officielt op om Biden og vicepræsident Kamala Harris.

Biden meddelte 25. april, at han søger genvalg som præsident. Men siden har han ikke holdt større vælgermøder.

Dermed markerede lørdagens vælgermøde en start på hans valgkamp.

Den indledte han ved at fiske efter stemmer i en på mange måder vigtig vælgergruppe.

Biden er ifølge nyhedsbureauet Reuters af flere fagforeningsledere blevet kaldt den mest fagforeningspositive præsident i amerikansk historie.

Det skyldes ifølge nyhedsbureauet blandt andet, at han har støttet kollektive forhandlinger i virksomheder.

Desuden har han tilbagerullet lovgivning indført under Donald Trump, som var med til at svække beskyttelsen af arbejdere.

- Da jeg stillede op som præsident, fortalte jeg jer, at jeg bakker op om jer, og det har jeg gjort, sagde Biden ifølge Reuters til omkring 2000 fremmødte.

- Men I har også bakket op om mig.

Ifølge Reuters var arbejdervælgere med til at sikre Biden sejren i vigtige delstater i 2020 som blandt andet Pennsylvania, Wisconsin og Michigan.

Men præsidenten har også fået kritik for at forhindre en national jernbanestrejke i december. Arbejdere i bilbranchen er også skeptiske over for hans støtte til elbiler.

Mens Biden har skudt valgkampen i gang, er Donald Trump favorit til at blive republikansk kandidat. Han står over for en række anklagepunkter om, at han på ulovlig vis opbevarede dokumenter om USA's nationale sikkerhed.

/ritzau/