Annonce
Udland

Boeing sætter levering af 737 MAX i bero

Ansatte på Boeing-fabrikken uden for Seattle i det nordvestlige USA arbejder på endnu et eksemplar af 737 MAX, der er den amerikanske flyproducents nyeste flytype. Foto: Stephen Brashear/Ritzau Scanpix

Boeing fortsætter med at bygge 737 MAX-fly, men leverer foreløbig ikke flyene til flyselskaberne.

Boeing indstiller indtil videre leveringen af fly af typen 737 MAX efter søndagens styrt i Etiopien.

Det meddeler en talsmand for den amerikanske flyproducent.

En lang række lande og flyselskaber over det meste af verden har forbudt 737 MAX at gå på vingerne efter ulykken i Etiopien, der kostede 157 mennesker livet.

Det er den anden store dødsulykke med en Boeing 737 MAX 8 i løbet af fem måneder. I oktober styrtede et fly af denne type ned i Indonesien. Her blev alle 189 mennesker om bord dræbt.

Selve produktionen af flyet vil dog fortsætte.

- Vi fortsætter med at bygge 737 MAX-fly, mens vi vurderer, hvordan situationen, herunder mulige begrænsninger i kapaciteten, vil påvirke vores produktionssystem, siger Boeing-talsmand Chaz Bickers.

Boeings fabrik i nærheden af Seattle i det nordvestlige USA fremstiller 52 fly om måneden.

Flyproducenten vil ikke ud med de præcise tal, men 737 MAX-flyene udgør størstedelen af de nye fly, der kommer ud fra fabrikken.

Boeing 737 MAX 8 og 9 må i de fleste lande blive på jorden indtil videre. Det kan tage flere uger, hvis ikke længere, før en ny softwareopdatering er udviklet, afprøvet og installeret, meddelte amerikanske politikere torsdag.

Analytikere vurderer, at hver måned, Boeing må holde flyene på jorden, kan koste flygiganten et sted mellem 1,8 til 2,5 milliarder dollar (11,9 til 16,5 milliarder kroner) i forsinkede indtægter.

Normen er, at luftfartsselskaberne betaler Boeing for flyene ved levering.

Også luftfartsselskaberne mister penge, fordi de er tvunget til at aflyse nogle af de planlagte afgange, der skulle have været fløjet med de nu suspenderede fly.

Det norske lavprisselskab Norwegian og det tjekkiske Smartwings har begge meddelt, at de overvejer at bede Boeing om kompensation.

  • U.S. Grounds All Boeing 737 MAX Aircraft After Viewing New Satellite Data
    Ansatte på Boeing-fabrikken uden for Seattle i det nordvestlige USA arbejder på endnu et eksemplar af 737 MAX, der er den amerikanske flyproducents nyeste flytype. Foto: Stephen Brashear/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland