Annonce
Udland

Britisk variant får Norge til at lukke Stortinget

En sygeplejerske i den norske by Drammen gør en sprøjte med vaccine mod covid-19 klar. En britist mutant af covid-19 fik lørdag myndighederne til at lukke Oslo-regionen ned. Foto: Ole Berg-Rusten/Ritzau Scanpix

Det norske Storting lukker ned og skal fungere virtuelt fra næste uge, oplyser Stortingets formand ifølge NTB.

Norge har længe ligget lavt i antal af smittede og døde med coronavirus. Men et smitteudbrud med den britiske variant af covid-19 har lørdag fået myndighederne til at slå alarm.

Det norske parlament, Stortinget, skal derfor fra næste uge lukke ned og fungere online i stedet for.

Det oplyser Stortingets formand, Tove Wilhelmsen Trøen.

- Vi gør, hvad vi kan for at sikre liv og sundhed og den parlamentariske kernevirksomhed. Vi følger situationen tæt og vurderer nødvendige tiltag løbende, siger hun.

Norge lukker samtidig for en lang række funktioner i kommuner i Oslo-området.

Alle butikker og butikscentre er beordret lukket fra klokken 12 lørdag. Kun fødevarebutikker, apoteker og benzinstationer må holde åbent. Det oplyser sundhedsministeriet i Oslo.

Norges Idrætsforbund (NIF) har desuden bedt alle sine medlemmer om at indstille al idræt - også på eliteniveau.

- I lyset af den alvorlige situation i Oslo-regionen ser vi ingen anden løsning end at bede organisationen om en fuld nedlukning af al idræt, siger idrætsformand Berit Kjøll i en pressemeddelelse.

Restriktionerne gælder foreløbig til 31. januar. Det omfatter 10 kommuner i regionen.

Et ukontrolleret udbrud af den britiske virusvariant førte fredag til, at kommunen Nordre Follo i hovedstadsområdet blev lukket ned. Her blev børnehaver og skoler også lukket, og det vil de foreløbig være til onsdag.

Der bor 60.000 mennesker i Nordre Follo. Der er stor trafik gennem kommunen fra nabokommunerne. Den muterede britiske variant kan have været i omløb i flere dage.

Det er nyt for Norge, men varianten har allerede et stykke tid været kendt i Danmark. Den britiske variant anses for at være en del mere smitsom end den hidtidige smitte mede covid-19.

- Dette er en meget alvorlig situation, og vi må gøre det, vi kan for at standse udbruddet, siger sundhedsminister Bent Høie.

- Hvis virusmutationen spreder sig i Oslo, vil det være meget vanskeligt at forhindre spredningen til resten af landet. Regeringen indfører derfor kraftige tiltag i 10 kommuner, siger han.

Ud over butikker skal blandt andet serveringssteder, træningscentre, biblioteker, museer, biografer og lignende faciliteter holde lukket. Det skal også Vinmonopolet, der har eneret i Norge til at sælge vin og alkohol.

  • NORWAY-HEALTH-VIRUS
    En sygeplejerske i den norske by Drammen gør en sprøjte med vaccine mod covid-19 klar. En britist mutant af covid-19 fik lørdag myndighederne til at lukke Oslo-regionen ned. Foto: Ole Berg-Rusten/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland