George W. Bush siger, at han i starten var mod et militært angreb på Irak, men han forsvarer krigen i landet, da det i sidste ende var den rigtige beslutning.
USA's tidligere præsident George W. Bush siger, at han til at begynde med var imod idéen om brugen af militær magt mod Iraks tidligere diktator Saddam Hussein, når han diskuterede det med sine rådgivere.
- Jeg var uenig. Jeg ville ikke bruge militær magt, siger Bush i et interview med tv-stationen NBC forud for udgivelsen af sin nye bog "Decision Points".
- Jeg ville give diplomatiet en chance for at gøre sit arbejde, siger Bush.
Da den tidligere præsident blev udspurgt om den tidligere vicepræsident Dick Cheneys indflydelse på beslutningen om at gå i krig, fremhævede han, at han selv traf det endelige valg.
- Jeg traf beslutningen om, hvornår vi skulle sætte i gang, siger Bush.
- Og han (Cheney, red.) sagde måske 'lad os komme i gang'. Men jeg sagde 'nej', siger han.
I "Decision Points" skriver Bush om en række af sine fejltagelser under Irak-krigen. Han omtaler blandt andet Iraks manglende masseødelæggelsesvåben, der var hans årsag til at gå i krig.
- Ingen var mere chokeret eller vred end jeg, da de ikke fandt våbnene. Jeg fik det dårligt, hver gang jeg tænkte på det. Det gør jeg stadig, skriver Bush.
Han vil dog ikke undskylde over for det amerikanske folk.
- En undskyldning ville grundlæggende være at sige, at beslutningen var forkert. Og det mener jeg ikke, siger Bush.
Den tidligere præsident forsvarer i et interview i The Times, at han tillod brugen af waterboarding (kontrolleret kvælning) mod terrormistænkte. Bush siger, at teknikken hindrede angreb mod Heathrow-lufthavnen og London-kvarteret Canary Wharf.
- Tre personer blev waterboardet, og jeg mener, at den beslutning reddede liv, siger han.
/ritzau/AFP