Annonce
Udland

Chiles luftvåben har fundet nedstyrtet fly

Satellit-foto af område i Drakestrædet, hvor Chiles luftvåben har fundet vraget af et militært transportfly, som styrtede ned mandag med 38 om bord. Det 1000 kilometer brede farvand mellem den sydlige del af Sydamerika ved Kap Horn, Chile og Antarktis er opkaldt efter Francis Drake. Foto: Fuerza Aerea De Chile/Reuters

Militært transportfly, som styrtede ned mandag med 38 om bord, er blevet lokaliseret.

Chiles luftvåben bekræfter, at det har fundet vraget af et militært transportfly, som styrtede ned mandag med 38 om bord.

Flyet styrtede ned over det afsidesliggende iskolde farvand mellem Sydamerika og Antarktis.

Vragrester blev fundet tidligere torsdag 30 kilometer syd for det sted, hvor flyet senest havde radioforbindelse mandag.

De formodede vragrester er blevet undersøgt, og det er fastslået, at de stammer fra det nedstyrtede Hercules C-130-fly.

- Vragets tilstand betyder, at det praktisk talt er udelukket, at der er overlevende, siger luftvåbnets chef, Arturo Merino.

Det brasilianske forsvarsministerium har i en meddelelse oplyst, at et af dets skibe også har fundet vragrester og personlige ejendele, der formentlig kan spores til flyet. De blev fundet omkring 500 kilometer fra den sydargentinske by Ushuaia.

Mandag klokken 16.55 lokal tid lettede Hercules-flyet fra den sydchilenske by Punta Arenas.

Kort efter klokken 18 mistede det chilenske luftvåben kontakten til flyet, der havde kurs mod Antarktis.

Tidligt tirsdag morgen konkluderede luftvåbnet, at det måtte være styrtet ned.

General i luftvåbnet Eduardo Mosqueir har stået i spidsen for eftersøgningen.

Alt lod ellers til gå rutinemæssigt for flyet, som havde 17 besætningsmedlemmer og 21 passagerer om bord, indtil myndighederne mistede kontakt, oplyser generalen.

Årsagen til flystyrtet er endnu ukendt.

Tirsdag var store bølger og lave skyer med til at besværliggøre eftersøgningen i Drakestrædet, som er navnet på det omkring 1000 kilometer brede farvand mellem Chile og Antarktis.

Drakestrædet er et enormt og stort set urørt farvand med dybder på op mod 3,5 kilometer.

Skibe fra Argentina og Brasilien har hjulpet med eftersøgningen.

  • A satellite image shows an area in the Drake Passage or Sea of Hoces where debris, believed by the Chilean Air Force to be from a Hercules C-130 military cargo plane that crashed this week and went missing, was found
    Satellit-foto af område i Drakestrædet, hvor Chiles luftvåben har fundet vraget af et militært transportfly, som styrtede ned mandag med 38 om bord. Det 1000 kilometer brede farvand mellem den sydlige del af Sydamerika ved Kap Horn, Chile og Antarktis er opkaldt efter Francis Drake. Foto: Fuerza Aerea De Chile/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne