Annonce
Udland

Colorados republikanere anker Trump-udelukkelse til Højesteret

Det Republikanske Parti i Colorado vil have lov at inkludere tidligere præsident Donald Trumps navn på stemmesedler, når partiet skal finde en præsidentkandidat i 2024. (Arkivfoto). Foto: Scott Morgan/Reuters
Republikanerne vil have Højesterets ord for, at Trumps navn kan stå på stemmesedlen ved primærvalg i Colorado.

Det Republikanske Parti i Colorado har bedt USA's Højesteret om at omgøre en dom fra den højeste retsinstans i Colorado, hvor Donald Trump blev erklæret ikke valgbar ved delstatens primærvalg.

Det skriver CNN.

Det Republikanske Parti i Colorado er ifølge mediet også part i sagen og kæmper for partiets ret til at have Trumps navn på stemmesedlen ved primærvalget i marts.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Donald Trump har ikke selv anket dommen endnu. Det ventes at ske inden længe, skriver CNN.

Dommen fra højesteretten i Colorado blev afsagt 19. december. I praksis fjerner den Donald Trumps navn fra stemmesedlen, når delstatens republikanske vælgere skal pege på en præsidentkandidat i 2024.

Det skyldtes den tidligere præsidents rolle i stormløbet på Kongressen 6. januar 2021.

Retten fandt, at Trump var involveret i oprøret, og at hans tale, hvori han opildnede folkemængden, ikke var beskyttet af det første tillæg til den amerikanske forfatning - "The First Amendment” - som sikrer ytringsfriheden.

Link til CNN

Anken fra Det Republikanske Parti i Colorado betyder, at dommen ikke træder i kraft indtil Højesteret beslutter, om den vil tage sagen op. Hvis Højesteret tager sagen op, vil udsættelsen vare, indtil der er afsagt dom.

I forvejen havde retten i Colorado udsat effekten af dommens udfald til 4. januar for at give parterne tid til at anke.

Ved stormløbet i 2021 havde demonstranter samlet sig foran den amerikanske kongresbygning i Washington D.C.

De bevægede sig mod kongresbygningen, efter at republikanske Donald Trump, som på det tidspunkt stadig sad i embedet som præsident, men havde tabt præsidentvalget til demokraten Joe Biden, havde holdt en tale ved Det Hvide Hus.

Her sagde Trump blandt andet, at de skulle tage landet tilbage og "kæmpe som ind i helvede".

Demonstranterne røg i klammeri med politiet og endte med at trænge ind i Kongressen. Flere personer døde i forbindelse med urolighederne.

En af Trumps advokater har tidligere sagt, at optøjerne 6. januar 2021 ikke var alvorlige nok til at gælde som et regulært oprør.

Desuden mener advokaten, at Trumps tale i Washington D.C. den dag hører under retten til ytringsfrihed, samt at en domstol ikke har magten til at beordre Trumps navn fjernet fra stemmesedlen.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Republican presidential candidate and former U.S. President Trump attends a campaign event in Waterloo, Iowa
    Det Republikanske Parti i Colorado vil have lov at inkludere tidligere præsident Donald Trumps navn på stemmesedler, når partiet skal finde en præsidentkandidat i 2024. (Arkivfoto). Foto: Scott Morgan/Reuters
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

Esbjerg med igen: NFH i større problemer

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

128 taget i fartkontroller

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning