Annonce
Udland

Coronavirus har nu krævet over 2000 liv i Iran

En pårørende sørger efter begravelsen af journalist Abdollah Zavieh i Teheran tirsdag. Zavieh blev et af de foreløbig 2077 dødsofre for coronavirusset i Iran. Foto: Wana News Agency/Reuters

143 er døde og over 2200 nye patienter er konstateret smittet med coronavirus i løbet af et døgn i Iran.

Dødstallet som følge af coronaudbruddet fortsætter med at stige i Iran. Her er 143 døde i løbet af det seneste døgn, oplyser en talsmand for landets sundhedsministerium onsdag.

Dermed har Iran registreret i alt 2077 dødsfald som følge af virusset.

Antallet af smittetilfælde er steget med 2206 siden tirsdag og er nu på 27.017 i alt, siger talsmanden.

Dagen inden havde Iran meldt om 1762 nye smittetilfælde på et døgn, hvilket var rekord. Men den rekord er altså slået onsdag.

Af dem er over 9000 erklæret raske igen. Langt de fleste af de øvrige har angiveligt kun milde symptomer.

Men målt på det samlede antal døde og smittede er Iran et af de lande i verden, der er hårdest ramt af coronavirus.

Dødstallet i Iran er kun overgået af tre andre lande, nemlig Italien, Kina og Spanien.

Verden over er flere end 19.000 mennesker indtil videre døde efter at være blevet smittet med coronavirus. Det viser en opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University.

Coronaudbruddet har fået Iran til at forbyde folk at rejse i forbindelse med det iranske nytår, der ellers skulle fejres fra på fredag.

Men ikke alle har lyttet til regeringens instrukser. Derfor risikerer Iran at blive ramt af endnu en bølge af udbrud, advarer en regeringstalsmand onsdag.

- Desværre har nogle iranere ignoreret råd fra sundhedsministeriet og rejst i løbet af nytårsferien. Det kan forårsage endnu en bølge af coronavirus, siger talsmanden, Ali Rabiei.

Præsident Hassan Rouhani siger, at iranerne ikke vil få lov at forlade landets byer. Forsamlinger vil være kraftigt begrænset under det såkaldte sizdah bedrail, hvor iranerne normalt samles til picnic i parkerne.

- Det er svære beslutninger, men de er nødvendige for at beskytte liv. Alle parker kan blive lukket, og sizdah bedrail vil ikke være som i tidligere år. Men vi har ikke andet valg, siger præsidenten.

Det iranske nytår - eller Nowruz, som det hedder - er for mange iranere årets vigtigste mærkedag.

  • En pårørende sørger efter begravelsen af journalist Abdollah Zavieh i Teheran tirsdag. Zavieh blev et af de foreløbig 2077 dødsofre for coronavirusset i Iran. Foto: Wana News Agency/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen