Skandinaviske lande dominerer toppen af pressefrihedsindeks, som er offentliggjort onsdag.
Danmark fik sidste år kæmpet sig op på andenpladsen på et globalt indeks for pressefrihed, men nu må man se sig overhalet af Irland.
Derfor får Danmark i stedet en bronzemedalje.
Det viser indekset, som er blevet offentliggjort onsdag af Journalister Uden Grænser (RSF). Offentliggørelsen sker en gang årligt.
Norge har fået flest point og ligger derfor på førstepladsen i indekset, som rangerer i alt 180 lande.
Pressefrihedsindekset angiver både mediernes uafhængighed og sikkerhed for journalister. Det viser også graden af ytringsfrihed i de enkelte lande.
Sverige ligger på fjerdepladsen efterfulgt af henholdsvis Finland og Holland.
Særligt Holland er blandt højdespringerne i årets opgørelse. Landet er sprunget 22 pladser op ad listen og indtager nu en sjetteplads.
Den dårlige position i sidste års opgørelse kom efter drabet på en af Hollands mest kendte krimireportere Peter R. de Vries.
Han blev dræbt af skud i juli 2021 efter at have arbejdet med at afsløre den kriminelle underverden.
Det meste af det globale indeks for pressefrihed er dyster læsning.
For 127 lande gælder det nemlig, at det journalistiske miljø beskrives som værende "problematisk", "vanskeligt" eller "meget alvorligt".
Modsat beskrives situationen som "tilfredsstillende" eller "god" i 53 lande.
Nederst på listen finder man Nordkorea, der også lå nederst året før. Efter Nordkorea kommer Kina og Vietnam, der begge er faldet fire pladser.
Rusland ligger nummer 164 og er faldet ni pladser.
Årets opgørelse er den anden af sin slags, efter at metoden bag opgørelsen blev ændret i 2021.
De 180 lande bliver rangeret ud fra en kvantitativ opgørelse af overgreb mod journalister og medier samt en kvalitativ analyse, der er baseret på svar fra pressefrihedseksperter på mere end 100 spørgsmål.
Eksperterne er udvalgt af RSF og inkluderer journalister, akademikere og menneskerettighedsforkæmpere. Det skriver RSF selv i årets opgørelse.
Generelt er årets opgørelse påvirket af fremkomsten af falskt indhold, mener RSF.
I to ud af tre af landene svarede størstedelen af respondenterne, at de politiske aktører ofte eller systematisk var involveret i "massive misinformations- eller propagandakampagner". Det skriver RSF.
/ritzau/