Annonce
Udland

Danmark indtager hovedrolle på klimatopmøde

Den administrerende direktør i Ørsted, Henrik Poulsen, er en af fire danskere, der får taletid på klimatopmødet i New York. (Arkivfoto) Foto: Stine Jacobsen/Reuters

Hele fire danskere er blevet udvalgt til at tale på FN's klimatopmøde i New York.

Statsministeren har fået lov. Det samme gælder Københavns overborgmester, topchefen i energiselskabet Ørsted og en af de øverste ledere hos shippinggiganten Mærsk.

Hele fire danskere kommer til at indtage talerstolen, når der mandag er klimatopmøde i FN's hovedkvarter i New York.

Dermed er Danmark et af de lande - hvis ikke dét land - der får mest taletid ved topmødet, som falder sammen med FN's Generalforsamling.

En gennemgang af talerlisten, som den så ud søndag, viser repræsentanter for regeringer i omkring 60 lande. Dertil kommer en række ledende lokalpolitikere og chefer fra erhvervslivet.

Det er FN's generalsekretær, António Guterres, der har indkaldt til klimamødet.

I sin invitation har han lagt vægt på, at medlemslandene skal have konkrete og ambitiøse klimaplaner med i kufferten, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at få taletid.

Ifølge danske kilder i FN-systemet har der været kamp om at få taletid landene imellem. Financial Times skriver, at over 100 lande har anmodet om at få et ord indført. En del af dem har altså fået afslag.

Driftsdirektøren hos Mærsk, Søren Toft, er formentlig udvalgt, fordi selskabet har annonceret, at det vil være klimaneutralt senest i 2050.

Ørsteds topchef, Henrik Poulsen, kan berette om, hvordan firmaet bevæger sig væk fra kul og over mod grønne energikilder.

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), vil gøre hovedstaden CO2-neutral fra 2025, og statsminister Mette Frederiksen (S) kommer til New York med planer om at begrænse Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Troels Dam Christensen, koordinator i 92-gruppen for danske ngo'er, ser Danmark få en nøglerolle på topmødet.

- Vi håber, at den danske regering på FN's talerstol vil gå frem og sige, at vi har hævet vores mål, så de er bedre i overensstemmelse med klimaaftalen fra Paris. Det håber vi, kan være med til at lægge pres på andre lande til at gøre det samme, siger han.

Det er første gang siden 2015, at verdens stats- og regeringschefer er indkaldt til at diskutere klima.

Blandt andre Indiens premierminister, Tysklands forbundskansler og Frankrigs præsident har meldt deres ankomst.

  • FILE PHOTO: DONG CEO Poulsen poses for a picture after revealing the company''s new name Orsted in Gentofte
    Den administrerende direktør i Ørsted, Henrik Poulsen, er en af fire danskere, der får taletid på klimatopmødet i New York. (Arkivfoto) Foto: Stine Jacobsen/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland