Annonce
Udland

Den Arabiske Liga byder Syrien velkommen tilbage

Syriens præsident, Bashar al-Assad, og hans regering har været udelukket fra Den Arabiske Liga siden 2011. (Arkivfoto). Foto: Sana/Reuters
Syrien blev udelukket fra Den Arabiske Liga i 2011 på grund af landets reaktion på Det Arabiske Forår.

Den Arabiske Liga har på et møde søndag besluttet, at Syrien igen kan være en del af sammenslutningen efter 12 års udelukkelse.

Det skriver irakiske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Oplysningen bekræftes af en talsperson for ligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Syriens medlemskab blev suspenderet i kølvandet på Det Arabiske Forår i 2011, hvor landet under præsident Bashar al-Assads ledelse slog hårdt ned på kritikere af det syriske styre.

Siden har Syrien været hærget af borgerkrig.

Ud over at suspendere Syriens medlemskab af Den Arabiske Liga valgte mange arabiske lande også at trække deres diplomater ud af Syrien i 2011.

Beslutningen om at byde Syrien velkommen tilbage er truffet på et møde for medlemslandenes udenrigsministre i Egyptens hovedstad, Kairo.

Her har medlemslandene stemt om Syriens medlemskab. Afstemningen finder sted forud for et topmøde i Den Arabiske Liga.

Topmødet afholdes 19. maj.

Inden søndagens møde har flere arabiske stater - herunder Egypten, Irak og Saudi-Arabien - besluttet at genoptage deres kontakt til Syrien. Landene har holdt møder med Syriens politiske ledelse og besøgt landet.

Eksempelvis besøgte Saudi-Arabiens udenrigsminister, Faisal bin Farhan al-Saud, i april Syriens hovedstad, Damaskus. Det skriver mediet Al Jazeera.

Andre arabiske lande har dog givet udtryk for, at de er imod en fuld normalisering af forholdet til Syrien.

Så længe der ikke er fundet en løsning på konflikten i Syrien, vil blandt andet Qatar ikke indgå i et fuldbyrdet diplomatisk samarbejde med Syrien.

Og både Qatar, Jordan og Kuwait har ifølge Al Jazeera givet udtryk for, at de ikke ønsker, at præsident Bashar al-Assad bliver inviteret med til det forestående topmøde i Den Arabiske Liga, hvis ikke han først går med til at påbegynde forhandlinger om en fredsplan for Syrien.

Den Arabiske Liga består af 22 stater i det nordlige Afrika og Mellemøsten.

Sammenslutningen har til formål at fremme samarbejde mellem landene inden for blandt andet handel og kultur.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Syria''s President Bashar al-Assad addresses the new members of parliament in Damascus
    Syriens præsident, Bashar al-Assad, og hans regering har været udelukket fra Den Arabiske Liga siden 2011. (Arkivfoto). Foto: Sana/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Så er markedspladsen åben

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes