Annonce
Udland

Den britiske skuespiller Michael Gambon er død, 82 år

Den britiske skuespiller Michael Gambon, kendt som blandt andet Dumbledore i de sene Harry Potter-film og som Den Syngende Detektiv, er død, 82 år. Det rapporterer BBC. Foto: Dylan Martinez/Reuters
Gabon fik styrket sin berømmelse fra Den Syngende Detektiv, da han overtog rollen som Albus Dumbledore.

Den britiske skuespiller Michael Gambon, kendt som blandt andet Dumbledore i de sene Harry Potter-film og som Den Syngende Detektiv, er død, 82 år. Det rapporterer BBC.

Gambon, der blev født i 1940 i Dublin, opnåede stor succes inden for både film, tv og teater.

Det var i Dennis Potters tv-serie "The Singing Detective" (Den Syngende Detektiv), at han i 1986 fik sit internationale gennembrud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans berømmelse blev større, da han overtog rollen som Albus Dumbledore i Harry Potter-filmene efter skuespilleren Richard Harris.

Gambon var ridder i Storbritannien og optaget i Order of the British Empire på grund af sine præstationer som teaterskuespiller. Han kunne tildeles disse hædersbevisninger, fordi hans far havde sørget for, at han også fik britisk statsborgerskab allerede, da han var dreng.

Han blev i 2017 hædret i Irland for sin karriere som skuespiller gennem 50 år.

Han overtog rollen som Harry Potters professor og læremester efter de to første film i 2002, da Harris døde. Gambon var med frem til den ottende og sidste film i 2011.

Det var på teaterscenen i London, at Michael Gambon startede, og selv om han igennem sin lange karriere har medvirket i mange film og serier, slap han aldrig teaterrollerne.

Det stoppede dog i 2015, hvor han som 74-årig blev nødt til at trække sig fra større roller i teateret, da det var blevet for svært for ham at huske replikkerne.

- Det er forfærdeligt at indrømme, men jeg kan ikke mere. Det knuser mit hjerte. Det tager en evighed at lære, når manuskriptet ligger foran mig. Det er skræmmende, sagde Michael Gambon i et interview med The Times om beslutningen

Han fortsatte med at tage roller i film og på tv, hvor han ikke skulle huske så mange replikker ad gangen.

Blandt de mange priser og nomineringer, Gambon opnåede, var en enkelt Golden Globe-nominering og to Emmy-nomineringer samt fire statuetter for bedste skuespiller fra Bafta TV Awards.

Gambon efterlader en voksen søn og to teenagesønner.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Actor Michael Gambon arrives at the world premiere of
    Den britiske skuespiller Michael Gambon, kendt som blandt andet Dumbledore i de sene Harry Potter-film og som Den Syngende Detektiv, er død, 82 år. Det rapporterer BBC. Foto: Dylan Martinez/Reuters
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

Av, nu gør det ondt: NFH får en ordentlig røvfuld

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

112

128 taget i fartkontroller

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt