Annonce
Udland

Det Hvide Hus: USA arbejder ikke på at udlevere Gülen

Det Hvide Hus modsiger nu tyrkiske meldinger om, at den muslimske prædikant Fethullah Gülen forventes at blive udleveret til Tyrkiet. Gülen bor i dag i eksil i Pennsylvania i USA. (Arkivfoto) Foto: Charles Mostoller/Reuters

Trods meldinger om det modsatte er det ikke USA's plan at udlevere den muslimske prædikant Fethullah Gülen.

USA har ikke planer om at udlevere den muslimske prædikant Fethullah Gülen til Tyrkiet.

Det oplyser en anonym kilde i Det Hvide Hus til nyhedsbureauet Reuters.

- Under et møde med præsident Recep Tayyip Erdogan til G20-topmødet forpligtede præsident Trump sig ikke til at udlevere Fethullah Gülen, siger kilden.

Søndag lød der ellers andre toner fra Tyrkiet.

Her fortalte den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, at USA ifølge præsident Donald Trump arbejder på at udlevere Gülen.

- I Argentina sagde Trump til Erdogan, at amerikanerne arbejder på at udlevere Gülen og en række andre personer, fortalte Mevlüt Cavusoglu. Han henviser til, at de to ledere mødtes ved G20-topmødet i Argentina for to uger siden.

Tyrkiet har længe forlangt Fethullah Gülen udleveret.

Gülens bevægelse beskyldes af Tyrkiet for at stå bag et mislykket kup i juli 2016, hvor soldater med kampvogne og helikoptere angreb parlamentet.

Flere ubevæbnede civile blev dræbt under oprøret.

Tyrkiske myndigheder mener, at Fethullah Gülen "beordrede og styrede" kupforsøget, men har ikke fremlagt beviser for deres påstand.

Det afviser han selv.

Den muslimske prædikant er en tidligere nær allieret af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan. Han lever i dag i eksil i USA.

Siden kupforsøget er flere end 110.000 offentligt ansatte - lige fra lærere og universitetsansatte til soldater og politifolk - blevet fjernet fra deres stillinger, mens titusinder af andre er blevet suspenderet.

En række vestlige lande har i skarpe vendinger kritiseret den tyrkiske regerings hårde fremfærd over for sine politiske modstandere.

Men Erdogans regering har fastholdt, at den hårde kurs er nødvendig, for at staten kan slippe af med den "virus", som den mener, at Erdogans ærkefjende nummer ét, Fethullah Gülen, har spredt i det tyrkiske samfund.

Erdogan varslede i sidste uge nye initiativer i udlandet for at ramme Gülen-tilhængere økonomisk.

  • FILE PHOTO: U.S.-based cleric Fethullah Gulen at his home in Saylorsburg
    Det Hvide Hus modsiger nu tyrkiske meldinger om, at den muslimske prædikant Fethullah Gülen forventes at blive udleveret til Tyrkiet. Gülen bor i dag i eksil i Pennsylvania i USA. (Arkivfoto) Foto: Charles Mostoller/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes