Annonce
Udland

Droner rammer to bygninger i Moskva - ingen er alvorligt såret

En lejlighedsbygning i Ruslands hovedstad, Moskva, blev tirsdag angiveligt ramt af droneangreb. Foto: Maxim Shemetov/Reuters

To personer fik hjælp umiddelbart efter et droneangreb i Moskva. Ingen er dog blevet indlagt, lyder det.

Droner slog tirsdag morgen ned i to boligbyggerier i den russiske hovedstad, Moskva.

Det oplyser Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han siger, at der er "adskillige" bygninger, som har lidt mindre skade. Han oplyser desuden, at ingen er kommet alvorligt til skade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tidligt i morges forårsagede et droneangreb mindre skade på flere bygninger, skriver borgmesteren på beskedtjenesten Telegram.

- Alle beredskabstjenesterne i byen er på hændelsesstedet. De finder ud af omstændighederne for, hvad der er sket. Indtil videre er ingen kommet alvorligt til skade.

Han tilføjer senere tirsdag morgen, at to personer fik hjælp umiddelbart efter angrebet, men at de ikke var alvorligt såret.

- Ingen blev indlagt på hospitalet, og den nødvendige hjælp blev ydet på stedet, skriver han på Telegram.

Det russiske forsvarsministerium hævder tirsdag, at Ukraine står bag dronerne. Det skriver de russiske nyhedsbureauer Ria og Interfax.

Der skal være blevet sendt otte afsted, og alle blev angiveligt skudt ned.

- Tre af dem blev stoppet med elektroniske krigsværktøjer. De mistede kontrollen og forlod kursen mod deres oprindelige mål. Yderligere fem droner blev skudt ned af et missilsystem i Moskva, lyder det.

Guvernøren for Moskva-regionen i Rusland, Andrej Vorobjov, skriver tirsdag morgen på Telegram, at "beboere i nogle områder af Moskva-regionen kunne høre eksplosioner".

- Dette er vores luftforsvar, skriver han.

- Flere droner blev skudt ned, da de nærmede sig Moskva. Jeg beder folk om at bevare roen. Alle beredskabstjenesterne arbejder, skriver han.

Hverken Sergej Sobjanin eller Andrej Vorobjov nævner, hvem der skulle stå bag angrebet.

Embedsmænd og politikere fra Rusland har dog i ugevist beskyldt Ukraine for at stå bag droneangreb mod russiske steder.

Lørdag beskyldte guvernøren i Pskov-regionen, Mikhail Vedernikov, Ukraine for at stå bag et droneangreb, som forårsagede en eksplosion på en oliebygning i Pskov-regionen.

3. maj eksploderede en drone over Kreml, den opmurede fæstning i midten af Moskva, hvor Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sit kontor. Også her mener Rusland, at det er Ukraine, som stod bag.

Den amerikanske avis The New York Times skrev i sidste uge, at angrebet 3. maj sandsynligvis var orkestreret af en af Ukraines særlige militær- og efterretningsenheder.

Det er dog ikke officielt bekræftet.

Det er også uklart, om Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skulle have haft kendskab til planerne.

/ritzau/

  • Drones reportedly hit buildings in Moscow
    En lejlighedsbygning i Ruslands hovedstad, Moskva, blev tirsdag angiveligt ramt af droneangreb. Foto: Maxim Shemetov/Reuters
Annonce
Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver