Annonce
Udland

Efter enorme hjælpepakker kræver EU nu økonomisk disciplin

Næste forår vil EU-Kommissionen om nødvendigt åbne sager mod medlemslande, som kører med store offentlige underskud. Derfor skal der strammes op nu, lyder det fra ledende næstformand for EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis. Foto: Simon Wohlfahrt/Ritzau Scanpix
Næste forår vil EU-Kommissionen åbne sager mod medlemslande, som kører med store offentlige underskud.

De 27 EU-landene har i de senere år brugt enorme summer på at klare coronaepidemien og de stigende energipriser som følge af krigen i Ukraine.

Men nu går den ikke længere.

Det er budskabet fra EU-Kommissionen, som lægger op til, at EU-landene nu igen skal bringe forbruget ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sker det ikke i løbet af 2023, vil EU-Kommissionen næste år åbne sager mod de medlemslande, som har et underskud på tre procent eller mere af bruttonationalproduktet.

Det fastslår EU-Kommissionen onsdag, hvor den offentliggør den finanspolitiske vejledning for 2024.

Ledende næstformand i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis, siger:

- Der er fortsat stor usikkerhed, mens Rusland fortsætter sin aggression mod Ukraine. I sådan en situation er det vitalt at fastholde finanspolitisk stabilitet. Det vil sige finanspolitisk disciplin i alle de 27 EU-lande, siger Valdis Dombrovskis.

Ifølge en højtstående EU-embedsmand ønsker EU-Kommissionen en neutral finanspolitik i 2023.

Men i 2024 skal der ske en opstramning.

Det vil ifølge embedsmanden blive understreget i april næste år, hvor EU-Kommissionen vil åbne sager mod de medlemslande, som endnu ikke har bragt deres underskud ned.

EU-landene har i de seneste år kunne gemme sig bag en særlig klausul i stabilitets- og vækstpagten. Klausulen giver i en periode med alvorlig økonomisk afmatning mulighed for, at landene kan bruge ekstra penge for at komme ud af krisen.

Men den situation er EU ikke længere i ifølge EU-Kommissionen.

I sin vinterprognose forventer EU-Kommissionen, at man vil undgå en recession i år. Derfor skal EU-landene til at stramme op igen.

Det vil sige, at EU-landenes underskud på de offentlige budgetter skal bringes ned under tre procent af bruttonationalproduktet igen i løbet af 2023.

Det kan ifølge EU-Kommissionen blandt andet ske ved at genoverveje kompensation til borgere og virksomheder for høje energipriser.

Trods krigen i Ukraine er energipriserne faldet markant. Faktisk så meget, at meget af energihjælpen kan falde væk, mener EU-Kommissionen.

Selv om EU-Kommissionen næste forår skulle ende med at åbne en eller flere sager, så er det dog ikke ensbetydende med bøder til EU-landene.

Ifølge en højtstående embedsmand i EU-Kommissionen vil det i første omgang blot betyde, at de pågældende lande kommer ind i en procedure, hvor de skal bringe underskuddet ned for at undgå sanktioner.

Dermed er tiltaget i første omgang et forsøg på at disciplinere EU-landene. Det er den rigtige vej at gå, mener Dansk Industri (DI).

- Allerede før energikrisen var statsgælden på et alarmerende højt niveau i flere EU-lande. Det gør os sårbare over for fremtidige kriser, siger Rikke Wetendorff Nørgaard, DI’s chef for Europapolitik, i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

  • Efter enorme hjælpepakker kræver EU nu økonomisk disciplin
    Næste forår vil EU-Kommissionen om nødvendigt åbne sager mod medlemslande, som kører med store offentlige underskud. Derfor skal der strammes op nu, lyder det fra ledende næstformand for EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis. Foto: Simon Wohlfahrt/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

112

128 taget i fartkontroller

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning