Endelig tilbagetrækning fra Afghanistan er indledt

USA indledte lørdag formelt den endelige tilbagetrækning fra Afghanistan og bragte dermed den længste krig i amerikanernes historie nær en afslutning.

Men der hersker stor usikkerhed om fremtiden for Afghanistan, som i stigende grad kontrolleres af det islamistiske Taliban.

Himmelen over Kabul og over den nærliggende Bagram luftbase har i den seneste tid været fyldt med langt flere helikoptere end normalt i takt med at tilbagetrækningen nu tager mere og mere fart.

Næsten 10.000 Nato-soldater, hvor 2500 er fra USA og 1100 er fra Tyskland, forlader landet inden 11. september. Soldaterne er en del af Natos trænings- og støttemission, Resolute Support Mission (RSM).

USA's præsident, Joe Biden, har sat sig som mål, at tilbagetrækningen skal være fuldendt senest 11. september.

Det er 20-årsdagen for terrorangrebet mod USA, som førte til den såkaldte krig mod terror og USA's invasion af Afghanistan i efteråret 2001.

De danske soldater, der er udsendt til Afghanistan, er også en del af NATO-missionen. Danmark besluttede ligeledes tidligere i april at afslutte næsten 20 års militær tilstedeværelse i Afghanistan inden for de kommende måneder.

De afghanske sikkerhedsstyrker var lørdag sat i forhøjet alarmberedskab, da der var frygt for angreb på de styrke, som er på vej ud af landet.

- Amerikanerne indleder formelt deres tilbagetrækning den 1. maj, og der er fare for, at Taliban vil øge volden, siger den afghanske indenrigsminister, Hayatullah Hayat, til ledelsen at landets politistyrker.

- Antallet af kontrolposter skal øges i byen og ved byportene skal alle køretøjer ransages, tilføjer han.

To afghanske soldater blev dræbt og 18 såret ved en eksplosion på Bagram-luftbasen lørdag.

Op mod 30 mennesker blev dræbt fredag ved et angreb i det østlige Afghanistan fredag. En bilbombe eksploderede i Pul-e-Alam, der er hovedby i Logar-provinsen.