Annonce
Udland

Erdogan: EU spilder Tyrkiets tid

- Hvis EU ligefremt melder ud og siger, at "vi vil ikke være i stand til at acceptere Tyrkiet i EU," så vil det være en trøst for os. Så vil vi begynde på plan B eller plan C. EU er ikke uundværlig for os. Vi taget det afslappet, siger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Foto: /ritzau/AP/Jens Meyer

- Hvis EU ikke vil acceptere Tyrkiet i EU, så vil det være en trøst for os. Så begynder vi på plan B.

Præsident Recep Tayyip Erdogan siger i et interview med BBC, at de fleste indbyggere i Tyrkiet ikke ønsker et medlemskab af EU.

- Det vil være en trøst, hvis EU siger, at man ikke kan acceptere Tyrkiet som medlemsland, siger den tyrkiske leder i BBC-programmet Hardtalk.

- Tyrkiet er i stand til at stå på egne ben, siger han.

Erdogan afviser i interviewet med BBC, at Tyrkiet har fængslet 150 journalister.

- Kun to personer med pressekort er i fængsel, siger Erdogan.

Udtalelserne blev fremsat, samtidig med at Tyrkiet forlængede fængslingerne af Idil Eser, den lokale direktør af Amnesty International, og ni andre.

Idil Eser blev tilbageholdt af myndighederne den 5. juli sammen med en gruppe på syv andre aktivister og to udenlandske instruktører.

Tilbageholdelserne forstærker den udbredte internationale bekymring over undertrykkelse af ytringsfriheden i Tyrkiet.

Bekymringen har været et stort tilbageslag for tyrkernes erklærede mål om at blive optaget i EU.

- Vi er loyale over for det, vi siger, siger Erdogan.

- Hvis EU ligefrem melder ud og siger, at "vi vil ikke være i stand til at acceptere Tyrkiet i EU," så vil det være en trøst for os. Så vil vi begynde på plan B eller plan C. EU er ikke uundværlig for os. Vi taget det afslappet.

Erdogan siger, at Tyrkiet blev rost, da han var premierminister for første gang.

- Vi blev betegnet som et land, der havde gennemført en stille revolution ved EU's topmøder. Men nu bliver vi end ikke inviteret til EU's topmøder, siger han.

- De spilder også vores tid. Sådan er situationen lige nu.

Den tyrkiske præsident siger, at de fleste tyrkere ikke længere støtter et EU-medlemskab, og at de opfatter EU's politik over for Tyrkiet som en politik, der ikke er alvorligt ment.

- Men på trods af alt dette, så vil vi stadigt tage vores bestræbelser i forhold til et EU-medlemskab alvorligt - lidt tid endnu. Vi vil se, hvad det giver os.

Erdogan blev interviewet knap et år efter det fejlslagne militærkup i Tyrkiet - den 15. juli 2016.

Mindst 260 mennesker blev dræbt under kupforsøget, hvor oprørske soldater bombede regeringsbygninger og kørte kampvogne ind i civile.

Over 50.000 er siden anholdt, og over 140.000 er afskediget fra deres job eller suspenderet. Over 160 medier er blevet lukket, og 2500 journaliser og mediearbejdere er blevet fyret fra deres job.

  • Germany G20
    - Hvis EU ligefremt melder ud og siger, at "vi vil ikke være i stand til at acceptere Tyrkiet i EU," så vil det være en trøst for os. Så vil vi begynde på plan B eller plan C. EU er ikke uundværlig for os. Vi taget det afslappet, siger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Foto: /ritzau/AP/Jens Meyer
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld