Annonce
Udland

Erhvervsorganisationer ønsker opgør med tunge regler på topmøde

EU's stats- og regeringschefer skal på et topmøde torsdag og fredag diskutere, hvordan man kan styrke konkurrencekraften i unionen. Her håber danske erhvervsorganisationer, at lederne vil sætte fokus på behovet for hurtigere godkendelser af blandt andet vedvarende energi. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hurtigere godkendelser til grøn energi bør stå øverst på listen til EU-topmøde, mener danske organisationer.

Investeringer i den grønne omstilling går i stigende grad uden om EU og finder i stedet vej til USA og Asien.

Det skyldes særligt, at EU er blevet verdensmester i omfattende og langsommelige godkendelser af grønne projekter.

Sådan lyder det fra erhvervsorganisationerne Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De håber, at problemet vil ligge øverst i bunken, når EU's stats- og regeringschefer torsdag og fredag samles i Bruxelles.

Her skal de blandt andet diskutere konkurrencekraft.

Topmødet kommer, efter at EU-Kommissionen i sidste uge fremlagde to udspil, som skal sikre henholdsvis en større produktion af grønne teknologier og kritiske råstoffer i EU.

Blandt de væsentligste tiltag er hurtigere godkendelser til for eksempel vedvarende energi.

- Vi håber, at en samlet kreds af regeringschefer viser opbakning til det her på topmødet, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri.

- Europa er ved at sakke alvorligt bagud på konkurrencekraft. Det er på høje tid, at lederne konstaterer, at der skal gøres noget markant.

Problemet med lange sagsbehandlingstider er noget, erhvervslivet har råbt højt om længe. Det siger Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef i Dansk Erhverv.

- Vi synes, at man fra dansk side skal presse på for at få gennemført de her tiltag, der handler om sagsbehandling. Det er det allervigtigste for os på det her topmøde, siger han og tilføjer:

- Jeg tror, at opbakningen er der. Det er mit indtryk, at medlemslandene anerkender det politiske pres, der er lige nu, for at skabe energiuafhængighed og sikre, at den grønne omstilling virkelig kommer i gang.

De langsomme godkendelser i Danmark skyldes ikke mindst nationale regler. Alligevel understreger både Dansk Erhverv og DI, at problemet findes i hele EU.

I en nylig undersøgelse foretaget af den europæiske paraplyorganisation Business Europe svarer 60 procent af medlemsorganisationerne da også, at omfattende lovkrav - foruden høje energipriser - er den største udfordring for investeringsmiljøet.

I samme undersøgelse fremhæves det også, at udenlandske investeringer i grønne projekter i EU faldt med 15 procent mellem 2021 og 2022.

I USA gik det den stikmodsatte vej. Her steg investeringerne med 18 procent.

- Det siger jo det hele, siger Lars Sandahl Sørensen fra DI.

Selv om han er positivt stemt over for det forslag, som EU-Kommissionen er kommet med, understreger han, at EU-lederne bør gå endnu længere.

- EU-maskinen har kørt i 30 år. I den tid er der kommet lag på lag af regulering. På et tidspunkt er man nødt til at stoppe op og genstarte maskinen.

- Der er brug for et paradigmeskift, hvor vi skræller fra i stedet for at tilføje nye regler, siger DI-chefen.

/ritzau/

  • Gravearbejde og aktivitet ved anlæggelsen af Lynetteholmen
    EU's stats- og regeringschefer skal på et topmøde torsdag og fredag diskutere, hvordan man kan styrke konkurrencekraften i unionen. Her håber danske erhvervsorganisationer, at lederne vil sætte fokus på behovet for hurtigere godkendelser af blandt andet vedvarende energi. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet