Annonce
Udland

EU bereder vejen for mere omfattende Ruslandsanktioner

Danmark og de øvrige 27 EU-lande har fået frist til på tirsdag klokken 18 til at svare på et foreløbigt udspil fra EU-Kommissionen om, hvordan forskellige grader af mere omfattende økonomiske sanktioner mod Rusland kan se ud.

På et møde onsdag eftermiddag i Bruxelles har EU-landenes ambassadører fået udleveret hver en forseglet kuvert med EU-Kommissionens beregninger af, hvordan de forskellige grader af sanktioner kan tænkes at ramme lige præcis deres land.

De 28 regeringer skal senest tirsdag bekræfte de oplysninger, kommissionen har lagt til grund for, hvordan hver af EU-landene vil mærke effekten af sanktionerne.

Kommissionen og EU's medlemslande holder de forskellige scenarier og forslaget til en byrdefordeling mellem landene meget tæt til kroppen.

Blandt andet fordi der er tale om et nødvendigt forberedende arbejde på økonomiske sanktioner, som EU-landene håber slet ikke at få brug for. Og fordi det kan blive dyrt for nogle EU-lande, hvis EU for eksempel indfører våbenembargo eller lukker ned for køb af gas fra Rusland.

Øvelsen med de forseglede kuverter med landespecifikke beregninger går derfor ud på at sikre, at sanktionerne rammer alle EU-lande så lige som muligt. Og det kan muligvis også komme på tale at kompensere enkelte EU-lande for uforholdsmæssigt store tab.

Ritzau erfarer, at der i kredsen af EU-ambassadører onsdag har været talt om muligheden af et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles i næste uge for at træffe beslutning om de såkaldte fase tre-sanktioner.

Men der er enighed om, at man må rette ind efter udviklingen i Ukraine. Og at man i hvert fald må afvente og se, hvad der kommer ud af torsdagens planlagte forhandlinger i Genève mellem Rusland, Ukraine, USA og EU, før EU vil foretage sig yderligere.

Derfor bliver det ifølge Ritzaus oplysninger nok også tidligst fredag, at EU føjer flere navne til listen over de 33 russere og Krim-borgere, der bliver nægtet indrejse og får indefrosset deres værdier i EU.

Den politiske beslutning om at udvide listen under sanktionernes fase to blev allerede truffet af udenrigsministrene mandag. Listen er blevet forberedt på onsdagens ambassadørmøde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne