Annonce
Udland

EU-ledere støtter forlængelse af sanktioner mod Rusland

EU ventes formelt om få dage at forlænge sine tunge økonomiske sanktioner mod Rusland til midten af 2017.

EU-lederne bakker enstemmigt op om at forlænge deres økonomiske sanktioner mod Rusland på grund af den russiske opførsel over for Ukraine.

Det oplyser en højtstående EU-embedsmand under EU-topmødet torsdag i Bruxelles.

- Enstemmig politisk aftale om seks måneders forlængelse af sanktioner mod Rusland, skriver embedsmanden i en sms til Ritzau.

- Formel beslutning vil blive truffet om få dage, hedder det.

Beslutningen er ventet. Dermed forlænges EU's tungeste sanktioner mod Rusland frem til midten af 2017.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande, har på topmødet orienteret om status på den såkaldte Minsk-fredsproces.

Merkel og Hollande sagde, at præsident Vladimir Putins Rusland ikke lever op til de løfter, der er givet om våbenhvile i Ukraine.

- De kom med en meget klar anbefaling om, at sanktionerne skal forlænges, siger en EU-embedsmand.

Sanktionerne er en straf for den russiske annektering af Krim-halvøen og truslerne mod Ukraines suverænitet og territoriale integritet.

Nogle lande ønskede at forlænge sanktionerne med 12 måneder i stedet for seks måneder som flere gange tidligere.

Men det bliver ved endnu en forlængelse på seks måneder.

EU's økonomiske sanktioner har været rettet mod vigtige samfundsøkonomiske sektorer i Rusland siden juli 2014.

De blev indført kort efter nedskydningen af det malaysiske MH17-fly over det østlige Ukraine.

198 mennesker blev dræbt, da flyet ifølge et hold af internationale efterforskere blev ramt af et BUK-missil, som var transporteret fra Rusland til russisk støttede oprørere.

Sanktionerne rammer både Ruslands energi-, forsvars- og finanssektor.

EU har også et sæt russiske sanktioner, der blev indført i marts 2014 i kølvandet på Krim-krisen.

De handler om indrejseforbud og indefrysning af midler tilhørende folk, som ifølge EU bærer et medansvar for den russiske politik over for Ukraine.

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld