EU-lederes manglende handling skaber dyb bekymring i erhvervslivet

EU-landenes ledere deler den samme analyse: Europas konkurrenceevne er udfordret. Og der skal gøres noget.

Alligevel ser EU-topmødet i Bruxelles torsdag ud til at ende uden hurtig, konkret handling, og det skaber dyb bekymring i erhvervslivet.

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, vil nødigt ringe med katastrofeklokken, men siger, at han er nervøs:

- Vi har talt om det i årevis, og mens vi taler, så sker der en større og større devaluering af vores konkurrenceevne, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han står ikke alene. På topmødet modtog EU-lederne en 147 sider lang rapport fra den tidligere italienske premierminister Enrico Letta. Det skete med budskabet om, at "der er ingen tid at spilde", fordi EU falder bagud i forhold til Kina og USA.

Men selv om EU-lederne på topmødet er enige i analysen, så er det ifølge DI småt med konkret handling, der kan hurtigt kan få effekt.

I et udkast til konklusioner fra topmødet lægger EU-lederne op til at "fremme" arbejdet med en kapitalmarkedsunion. Men under de pæne ord ligger en dyb national modstand at afgive kontrol over tilsyn og egne børser.

Derfor har forslaget reelt lange udsigter til at blive til virkelighed.

EU-lederne lægger samtidig op til, at administrative byrder på virksomheder skal lempes. Og der skal gives hurtigere adgang til at få tilladelser til nye produkter eller opførsel af eksempelvis vindmølleparker.

Men bag de fine ord ligger igen en uudtalt erkendelse af, at det i EU-systemet er sværere at fjerne regler end et indføre nye.

For hvis myndigheder giver et selskab hurtigere sagsbehandling, så kan andre klage. Så det er mere sikkert for embedsmændene at følge reglerne til punkt og prikke for at undgå fejl.

- Det er fine overskrifter. Men hvordan har de tænkt sig at implementere det? Det mangler jeg svar på. Vi har set overskrifterne mange gange før, uden at der er kommet noget ud af det, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han mener, at der burde sættes konkrete initiativer, mål og et system for opfølgning op for at få sagsbehandlingstiderne ned.

Derudover bør EU-lederne lytte til anbefalingerne i Letta-rapporten, mener DI-direktøren.

Rapporten lægger op til at integrere energi, tele og finans i det indre marked. Samt ændre reglerne for statsstøtte og indføre en femte frihed i det indre marked.

Den skal supplere de eksisterende fire friheder i det indre marked - den fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital.

Den femte frihed bør ifølge Letta være deling af viden, forskning og kunstig intelligens blandt EU-landene.

Rapporten er dog kommet så sent, at EU-lederne ikke fuldt ud har kunne forholde sig til konklusionerne på dette topmøde. I stedet ventes man at tage en ny runde på topmødet i juni.

I konklusionerne fra dette topmøde lægger EU-lederne op til at udvikle en ny "horisontal strategi" for et moderniseret indre marked "inden juni 2025".

Der ventes med andre ord at gå mere end et år, før strategien er klar.

- Det er to år siden, at von der Leyen i Davos sagde, at der skulle handles hurtig. Alligevel skal der gå tre år, før man har en plan. Det er nærmest handlingslammelse, siger Lars Sandahl Sørensen.

/ritzau/