EU-Parlamentet stemmer ja til renere luft og mindre forurening

Onsdag har Europa-Parlamentet siger ja til et nyt direktiv, som skal sikre renere luft i EU-medlemslandene.

Næste skridt er forhandlinger med ministerrådet.

Gennem direktivet vil man på sigt forsøge at efterleve WHO's nyeste retningslinjer for luftkvalitet.

Lektor ved institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet Marie Pedersen fortæller, at luftforurening kan have betydning for levealderen.

- De her inhalerbare partikler kan komme ind i vores krop og påvirke lungesystemet og give hjertekarsygdom, lungekræft og andre kræftformer, siger hun.

WHO's grænser for luftforurening blev i 2021 skærpet på baggrund af en rapport, der viser fordelene for folkesundheden og miljøet ved at skærpe grænserne yderligere i forhold til WHO's tidligere grænser fra 2005.

EU's grænseværdier var dog på nogle punkter i forvejen noget højere end WHO's tidligere retningslinjer fra 2005 og ligger langt fra de nye skærpede retningslinjer.

Forud for afstemningen fortalte Moderaternes EU-parlamentsmedlem, Bergur Løkke Rasmussen, at han håber, at direktivet også hjælper i arbejdet med udfasningen af brændselsmotoren på vejtransport, mere grønt brændstof i fly og helt konkret, at krydstogtskibene, der ligger til kaj i København, i højere grad bruger strøm frem for diesel.

Parlamentsmedlemmet Kira Marie Peter-Hansen fra SF er enig i, at man skal kigge på transportområdet.

- Vi kan ikke komme problemet med luftforurening til livs uden at se på biler og krydstogtskibe, men også brændeovne. Derfor er jeg glad for, at EU-Parlamentet i dag har støttet bedre regler, siger hun.

I direktivet sigtes der efter en fastsættelse af skærpede luftkvalitetsgrænser senest i år 2030. Grænserne skal herefter opdateres, så de ender med at leve op til WHO's nyeste retningslinjer for at nå målet om nulforurening senest i 2050.

Økonomisk skulle det også give mening. Kommissionen vurderer, at den årlige pris ved at skulle overholde direktivet vil være mellem 3,3-7 milliarder euro. På den anden side vil man på miljø- og sundhedsfronten spare mellem 36-130 milliarder euro i 2030.

/ritzau/