Rumænske vælgere gav den nuværende premierminister 40 procent af stemmerne, viser valgstedsmålinger.
De førende kandidater ved Rumæniens præsidentvalg må væbne sig med tålmodighed, efter at vælgerne i EU's næstfattigste land søndag har sendt dem ud i anden valgrunde.
Rumæniens socialistiske premierminister, Victor Ponta, fik ikke nok stemmer i første runde til at blive udråbt som vinder. Han står derfor over for centrum-højre-rivalen Klaus Iohannis, når anden valgrunde afholdes 16. november.
Ifølge flere valgstedsmålinger står forhåndsfavoritten Ponta til at få op mod 40 procent af stemmerne, mens Iohannis får 30 procent. Begge er langt foran de resterende 12 kandidater, der var opstillet i første valgrunde.
Den 42-årige Ponta, en tidligere anklager og amatør-rallykører, blev EU's yngste premierminister for to år siden, og han siger søndag aften, at et politisk skifte nu for alvor er indledt.
- Jeg er meget stolt og takker rumænerne, som har stolet på mit projekt efter 10 års løgne og splittelse, siger han ifølge Reuters.
Iohannis, der er borgmester i Sibiu og leder af oppositionens nationalliberale parti, mener til gengæld, at rumænerne nu kan vælge mellem godt politisk håndværk og dårligt politisk håndværk i form af skandaler og løgn.
Kandidaterne forventes i de næste to ugers valgkamp da også at fokusere på den korruption, der plager Rumænien, og som har ført til kritik fra EU.
Rumænien har lidt under en smertefuld recession og nedskæringer under den europæiske afmatning og gjort blandede fremskridt med gennemførelsen af reformer påduttet af Den Internationale Valutafond (IMF) efter en økonomisk hjælpepakke.
Landet ved Sortehavet kom med i EU i 2007, men er stadig unionens næstfattigste land og også et af de mest korrupte medlemslande.
EU-midler er gået til at reparere et tarveligt vejnet. Samtidig mangler næsten halvdelen af alle husstande et indendørs badeværelse, og skatteunddragelse er udbredt.
Det står på nuværende tidspunkt ikke klart, hvem der skal tage over som premierminister, hvis Ponta vinder valget og bliver landets nye præsident.
Præsidentposten er ikke kun ceremoniel, men giver også magt til at udnævne den nye premierminister, dommere, anklagere og retten til at standse politiske forslag fra regeringen.