Annonce
Udland

EU vil styrke håndtering af kriser i mindre banker

EU-Kommissionen vil styrke håndteringen af kriser i små- og mellemstore banker, så kunderne beskyttes bedre og skatteyderne ikke ender med regningen. Det siger ledende næstformand i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis (Arkivfoto). Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Bankkunder skal kunne stole på garantier for deres indskud, og skatteydere skal ikke betale for konkurser.

EU-Kommissionen vil i højere grad have bankerne til at betale selv, når små- og mellemstore banker går ned.

Her skal der blandt andet være bedre mulighed for at flytte kunder til sunde banker og lade garantiordninger finansieret af banksektoren selv træde til, så regningen ikke havner hos skatteyderne.

Det er en del af et forslag, som ledende næstformand i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis, tirsdag fremlagde på et pressemøde i Bruxelles.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her understreger Dombrovskis, at udspillet ikke skal ses som tegn på øget risiko for en krise i blandt europæiske banker.

- Bankerne i EU er kommet langt siden finanskrisen. Efter krisen handlede vi for at sikre, at banker ville blive mere robuste over for lignende kriser. Det har været effektivt, som vi også så i forbindelse med corona-epidemien.

- Den europæiske banksektor står stærkt, men vi kan stadig forbedre os, når det gælder små- og mellemstore banker. Det er det, vi ønsker at gøre i dag, siger Valdis Dombrovskis.

EU-Kommissionen og EU-landene har arbejdet med forslaget i længere tid, og det er derfor ikke knyttet direkte til den nuværende krise i flere amerikanske banker.

Men bankkrisen i USA og den schweiziske bank Credit Suisses problemer har aktualiseret behovet for udspillet, siger en højtstående embedsmand i EU-Kommissionen.

- Den eneste måde at klare en krise på er at forberede sig, forberede sig og forberede sig. Og hvis man har mere tid tilbage efter det, så skal man bruge den på at forberede sig endnu mere, siger embedsmanden.

EU-Kommissionen ønsker med udspillet at mindske risikoen for, at skatteyderne må træde til, hvis banker går ned. Den situation førte til kritik fra vælgere i flere lande efter finanskrisen.

- Vi ønsker at sikre, at kriser i enhver bank kan ordnes på en ordentlig måde, så der ikke opstår risiko for andre banker, og så man sikrer kundernes indeståender.

- Hvis banker går ned, så skal skatteyderne ikke betale. I stedet skal nationale garantiordninger for indskud træde til for at sikre, at der udbetales op til det garanterede beløb, siger Valdis Dombrovskis.

EU-Kommissionen lægger konkret op til, at det eksisterende dækningsniveau på 100.000 euro per indskyder skal harmoniseres i hele EU. Det svarer til omkring 750.000 kroner. Samtidig skal dækningsniveauet udvides til også at gælde offentlige institutioner som hospitaler, skoler og kommuner.

Udspillet skal nu diskuteres i EU-Parlamentet og mellem EU-landene, før det kan træde i kraft.

/ritzau/

  • EU vil styrke håndteringen af kriser i mindre banker
    EU-Kommissionen vil styrke håndteringen af kriser i små- og mellemstore banker, så kunderne beskyttes bedre og skatteyderne ikke ender med regningen. Det siger ledende næstformand i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis (Arkivfoto). Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Ejer bekræfter: Det skal gammel Aldi bruges til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Nye regler spænder ben for Lennart: Nu sidder han ensom i sit hjem

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhusejere nægter at betale: Nu har de tabt klagesagen

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt