Annonce
Udland

Euro-landene vil udbetale nye milliarder til Grækenland

Det er et større skridt fremad, siger eurogruppens formand, Jeroen Dijsselbloem (til venstre), efter at en genopblussen af den græske gældskrise er afværget. Her taler han med den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble. Foto: /ritzau/AP/Geert Vanden Wijngaert

Eurolandene giver nye løfter om at lempe græsk gæld. Samtidig forbereder Valutafonden sig på at hjælpe.

Grækenland har gennemført reformer nok til at få udbetalt nye milliarder fra den græske redningsplan, så landet kan klare kommende afdrag på sine lån.

Det mener eurogruppen, der torsdag har holdt møde i Luxembourg.

Udbetalingen vil være på 8,5 milliarder euro, siger eurogruppens formand, Jeroen Dijsselbloem, på et pressemøde. Det svarer til godt 63 milliarder kroner.

Med den udbetaling bliver det undgået, at den græske gældskrise bryder ud igen til sommer.

Eurolandene har desuden uddybet tidligere løfter om fra næste år at lempe på betingelserne for den græske gæld, der er på svimlende 320 milliarder euro (2400 milliarder kroner).

Det svarer til cirka 180 procent af det græske bruttonationalprodukt.

Blandt andet vil eurolandene forlænge løbetider på lån yderligere. De vil også udskyde renter og tilbagebetaling af lån i op til 15 år.

Desuden vil de indføre en ny mekanisme, der linker tilbagebetaling af lån til den græske vækst. Jo mere vækst, jo mere tilbagebetaling og omvendt.

Men der bliver ikke tale om nogen direkte eftergivelse af Grækenlands gæld.

Den Internationale Valutafond (IMF) vil nu gøre sig klar til igen at gå med i redningen af den græske økonomi.

IMF-chefen, Christine Lagarde, vil således anbefale, at valutafonden principgodkender et såkaldt stand by-program for Grækenland.

Pengene vil dog først blive udbetalt, når der er sikkerhed for, at Grækenland kan klare sin gældsbyrde.

- Ingen påstår, at det her er den bedste løsning, siger Christine Lagarde, der har deltaget i eurogruppens møde.

- Den bedste løsning havde været en endelig godkendelse af gældslettelse, så der havde været absolut klarhed. Dette er den næstbedste løsning, og det er ingen dårlig løsning, siger hun.

Eurogruppens formand erklærer sig tilfreds efter mødet.

- Det er et større skridt fremad, siger Dijsselbloem.

Han siger, at eurolandene nu er på vej ind i det tredje og sidste år af den seneste gigantiske redningsplan for Grækenland, der blev aftalt i 2015.

- Vi vil forberede en exit-strategi for at gøre Grækenland i stand til at stå på egne ben igen i løbet af det kommende år, siger Dijsselbloem.

Grækenlands finansminister, Euclid Tsakalotos, siger, at der nu er "meget større klarhed for både det græske folk og finansmarkederne".

- Er det så meget klarhed, som det græske folk fortjener? Måske ikke, siger Tsakalotos.

- Men vi ønsker ikke, at det perfekte skal være det godes fjende, siger han.

  • Luxembourg Greece Bailout
    Det er et større skridt fremad, siger eurogruppens formand, Jeroen Dijsselbloem (til venstre), efter at en genopblussen af den græske gældskrise er afværget. Her taler han med den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble. Foto: /ritzau/AP/Geert Vanden Wijngaert
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld