Annonce
Udland

Facebook besvarer søgning på vaccineskepsis med link til WHO

Kampagner, der advarer mod vaccinationer, på sociale medier er et reelt problem i bekæmpelsen af ebola i DRCongo, fortæller WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, i Bruxelles. Foto: Junior D. Kannah/Ritzau Scanpix

Kampagner på sociale medier bremser bekæmpelsen af den dødelige virussygdom ebola, siger WHO-chefen.

En populær Facebook-søgning a la "vacciner giver autisme" vil føre den nysgerrige direkte i armene på sundhedsmyndigheder, som har oprustet for at bremse en globalt voksende skepsis mod vaccinationer.

Det er led i et nyt initiativ mellem det sociale medie, amerikanske myndigheder og blandt andet Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Det fortæller public policy manager Jason Hirsch hos Facebook i forbindelse med en international konference om vaccinationer arrangeret af EU og WHO.

- Det er en udfordring, som vi tager meget alvorligt. Men vi er ikke eksperter i helbred, så vi har knoklet hårdt de seneste otte måneder på at etablere dette samarbejde, siger Jason Hirsch hos EU-Kommissionen i Bruxelles.

Går man til Instagram, som ejes af Facebook, og søger på vacciner, får man et pop op-vindue med et valg. Brugeren tvinges til at vælge mellem at fortsætte eller at besøge WHO's hjemmeside, hvilket anbefales af mediet.

Facebook har ifølge Hirsch indarbejdet en vifte af tiltag, der skal stoppe "misinformation om vaccinationer".

Ud over effektivt at reducere adgangen til sider med kampagner, der fraråder vaccinationer, har Facebook indført et stop for reklamer med det indhold, og kampagnernes grupper på Facebook kan ikke længere lave fundraising på mediet.

Facebook er tidligere blevet kritiseret for netop at tilbyde en gratis platform for fundraising.

- Vi giver dem link til disse sider (blandt andet WHO, red.), så folk kan få autoritativ information, siger Hirsch.

Uvidenskabelige kampagner, der advarer imod vaccinationer, er et problem globalt. I øjeblikket har WHO fokus på blandt andet Pakistan og DRCongo.

I DRCongo tør nogle mennesker ikke modtage vaccination imod den dødelige virussygdom ebola. Det fortæller generaldirektør i WHO Tedros Adhanom Ghebreyesus.

- På grund af sociale medier og andre midler til misinformation har folk mistet tilliden. Så selv om vi har våbnet (mod sygdommen, red.) ved hånden, så er responsen undergravet af denne tøven. Det må vi tage højde for i bekæmpelsen af ebola, siger han.

Mistet tillid til sundhedsmyndighederne er et af temaerne på konferencen.

Den 18-årige teenager Ethan Lindenberger, som har taget kampen op mod "misinformerende kampagner", er vokset op med frygten for vacciner, fortæller han.

Hans mor er og har været en indædt vaccinemodstander, da hun mener, at de giver autisme. Men Ethan Lindenberger søgte viden og valgte at trodse morens advarsler.

- Forældre, der vælger ikke at vaccinere deres børn, gør det af samme årsag, som får os til at ville vælge vaccinationer. Hun er en kærlig mor. Vi skal lade være med at dæmonisere dem, siger han fra talerstolen.

Samme appel kommer fra flere organisationer. De siger, at man i stedet skal forsøge at forstå baggrunden for folks skepsis.

I Tyskland har regeringen ifølge en talsmand for landets EU-repræsentation i årevis arbejdet med at øge tilliden til sundhedsmyndighederne.

- Men vi har fejlet - indtil videre, siger han.

Derfor har den tyske regering fremsat et lovforslag om at gøre vaccinationer mod mæslinger obligatorisk for børnehavebørn.

  • DRCONGO-HEALTH-EBOLA-VACCINATION
    Kampagner, der advarer mod vaccinationer, på sociale medier er et reelt problem i bekæmpelsen af ebola i DRCongo, fortæller WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, i Bruxelles. Foto: Junior D. Kannah/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge