Annonce
Udland

Færdig chefstrateg vil fortsætte krig mod Trumps fjender

Steve Bannon vil fortsætte krigen mod medierne, politiske modstandere og erhvervslivet i sin rolle som chef for det højreorienterede onlinemedie Breitbart News. Foto: /ritzau/AP/Andrew Harnik/arkiv

Steve Bannon gik ikke arbejdsløs længe og er nu igen chef for det højreorienterede onlinemedie Breitbart News.

Steve Bannon, der fredag forlod posten som Donald Trumps chefstrateg, lover, at han vil gå i krig for præsidenten uden for Det Hvide Hus.

- Lad mig gøre det klart. Jeg forlader Det Hvide Hus og går i krig for Trump imod hans modstandere på Capitol Hill, i medierne og i erhvervslivet i USA.

Sådan siger Bannon i sine første kommentarer efter sit farvel med Det Hvide Hus i et interview med Bloomberg News.

Og Bannon har allerede fundet en ny platform, hvorfra han vil udkæmpe krigen for præsidenten.

Kort efter meldingen fra Det Hvide Hus kunne det konservative og højreorienterede onlinemedie Breitbart News berette, at Steve Bannon er blevet genindsat som chef.

Breitbart News skriver, at Steve Bannon stod i spidsen for fredagens redaktionsmøde.

- Den populistiske, nationalistiske bevægelse er blevet meget stærkere i dag, siger Breitbart News' chefredaktør, Alex Marlow, om Bannons tiltrædelse.

- Breitbart har fået en chefformand med fingeren på pulsen af Trumps dagsorden, tilføjer han.

Tidligere på dagen tweetede Joel B. Pollak, der er en af Breitbarts redaktører, ordet "krig" på det sociale medie Twitter. Det skete, umiddelbart efter Bannons exit fra Det Hvide Hus var blevet offentliggjort.

Steve Bannon forlod Breitbart News i august sidste år, da han blev ansat som chef for Donald Trumps valgkampagne.

Den kontroversielle Bannon markerede sig hurtigt efter Donald Trumps indsættelse i Det Hvide Hus, da han i januar kaldte pressen for "oppositionspartiet".

Bannons tilstedeværelsen i Det Hvide Hus har været et omstridt emne, siden indsættelsen af Donald Trump i januar.

Steve Bannons rolle blev igen et varmt emne efter sidste weekends uroligheder i Charlottesville, Virginia.

Her blev en 32-årig kvinde dræbt under sammenstød mellem demonstranter og tilhængere af hvidt overherredømme.

Efter urolighederne insisterede præsident Donald Trump på, at demonstranterne, der var mødt op for at protestere mod racisme, bar en stor del af ansvaret for urolighederne.

  • Steve Bannon
    Steve Bannon vil fortsætte krigen mod medierne, politiske modstandere og erhvervslivet i sin rolle som chef for det højreorienterede onlinemedie Breitbart News. Foto: /ritzau/AP/Andrew Harnik/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland