Aserbajdsjans og Armeniens strid om bjergregionen Nagorno-Karabakh har varet siden 1988, da en krig brød ud.
Nu synes konflikten at være inde i en afsluttende fase, da Aserbajdsjan har vundet kontrol over området og sendt omkring 65.000 etniske armeniere på flugt.
Herunder fakta om enklaven:
* Den omstridte bjergregion på 4500 kvadratkilometer er omgivet af det overvejende muslimske Aserbajdsjan, men den har i årtier haft en overvejende kristen armensk befolkning og har været under Armeniens kontrol.
* En krig mellem Armenien og Aserbajdsjan - to tidligere sovjetrepublikker - brød ud i 1988, da Nagorno-Karabakhs lokale regering ville tilslutte sig Armenien med udsigten til Sovjetunionens opløsning.
* Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 eskalerede den væbnede konflikt. Over 30.000 var blevet dræbt, da der blev indgået en våbenhvile i 1994.
* Nagorno-Karabakh havde derefter et delvist selvstyre beskyttet af etnisk-armenske styrker. Men konflikten fortsatte med stærke spændinger og brud på våbenhviler.
* De seneste stridigheder i regionen begyndte 27. september 2020 og kostede over 6000 mennesker livet.
* Ved en omfattende militær lynoperation 19. september udført af Aserbajdsjans militær er adskillige hundrede meldt dræbt og såret. Operationen var angiveligt rettet mod væbnede armenske grupper, som havde brudt våbenhviler.
* Indtil nu har 65.000 armeniere forladt Nagorno-Karabakh og er flygtet til Armenien, hvilket er over halvdelen af enklavens befolkning. De armenske separatistmyndigheder har meddelt, at de vil opløse sig selv inden nytår. Dermed vil deres selverklærede løsrivelsesrepublik ikke længere eksistere.
/ritzau/AFP