Annonce
Udland

FBI og Apple undersøger læk af kendissers nøgenbilleder

Hackere risikerer lange fængselsstraffe for at stjæle og dele billeder af blandt andet Hollywood-stjerner.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, går nu ind sagen om de hundredvis af nøgenbilleder af blandt andet Hollywood-skuespillere, der blev lækket af hackere søndag og mandag.

- Vi er bekendt med påstandene om ulovlig indtrængen på computere og den ulovlige deling af materialet med højt profilerede personer, og vi undersøger nu sagen, lyder det i en udtalelse fra FBI.

Blandt de mest kendte personer, der er blevet lækket billeder af, er den 24-årige skuespiller og Oscarvinder Jennifer Lawrence. Ifølge sin talsmand har Lawrence kontaktet myndighederne, efter at billederne af hende angiveligt er blevet stjålet fra hendes computer.

- Vi vil retsforfølge alle, der deler de stjålne billeder af Jennifer Lawrence, lyder det.

Foruden Jennifer Lawrence er der også blevet delt billeder af skuespillerne Kirsten Dunst og Kate Upton samt op mod 100 andre kvinder.

Computergiganten Apple har også iværksat en undersøgelse af sin iCloud-service, hvor brugere kan lagre billeder og dokumenter virtuelt. Det er angiveligt fra iCloud, at det er lykkedes hackere at finde frem til billederne. Således ses Jennifer Lawrence med en iPhone på flere af de lækkede billeder.

- Vi tager vores brugeres privatliv meget seriøst og undersøger nu disse påstande, siger Apple-talsmand Nat Kerris til Bloomberg News.

De indtil videre ukendte hackere begyndte at lække billederne søndag på siden 4chan, og kort efter blev de delt på diverse hjemmesider og sociale medier. Det er dog uvist, hvor mange af billederne der er ægte.

Skuespilleren Kirsten Dunst, som blandt andet har lavet film med Lars von Trier, bekræfter dog indirekte, at der er blevet delt billeder af hende.

- Tak, iCloud??, skrev hun på Twitter mandag.

Hvis det lykkes FBI at finde frem til hackerne, risikerer de lange fængselsstraffe. I 2012 blev en mand idømt 10 års fængsel for at lække nøgenbilleder af blandt andet kendisserne Scarlett Johansson, Mila Kunis og Christina Aguilera.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland