Annonce
Udland

FBI sigter 68-årig mand for dødstrusler mod Boston Globe

En mand ringede ifølge FBI 14 gange til Boston Globe, hvor han truede ledelsen på livet, efter at avisen i august koordinerede et modsvar til præsidentens kritik af pressen. Foto: Joseph Prezioso/arkiv/Ritzau Scanpix

Manden ringede ifølge forbundspolitiet til avisen 14 gange med trusler mod ledelsen på grund af Trump-kritik.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har anholdt og sigtet en 68-årig mand, der skal have sendt dødstrusler mod ansatte på avisen Boston Globe i august.

Det skulle ifølge FBI være sket i forbindelse med avisens kritik af præsident Donald Trumps angreb mod pressen, som Trump har kaldt "folkets fjende".

Det skriver The Guardian.

Den nu anholdte mand skal have ringet til Boston Globe og truet med at skyde medlemmer af ledelsen.

Manden ejer ifølge myndighederne adskillige skydevåben, og han købte så sent som i maj et nyt gevær.

Andrew Lelling, der er statsanklager i Massachusetts, udtaler i en erklæring:

- I en tid med øget politisk polarisering, og hvor vi ser stadigt flere masseskyderier, må befolkningen kontrollere deres politiske retorik. Ellers gør vi det for dem.

Den 68-årige mand, der kommer fra delstaten Californien, mødte torsdag op ved en føderal domstol i Los Angeles og skal 24. september møde op ved et retsmøde i Boston, skriver Reuters.

I retsdokumenter fremgår det, at manden foretog 14 truende opkald til Boston Globe.

Det skete, efter at avisen 10. august annoncerede, at den havde koordineret et modsvar til præsidentens gentagne angreb mod pressen.

På grund af Boston Globes initiativ bragte flere end 100 aviser den 16. august ledere som forsvar for den frie presse.

Den 68-årige mand sagde ifølge retsdokumenter, at han ville fortsætte med at sende trusler mod avisen, hvis ikke den ville stoppe de "forræderiske og oprørske" angreb mod præsidenten, skriver AP.

Amerikanske medier har modtaget adskillige trusler i de seneste år. Det har dog sjældent ført til sigtelser.

Sikkerheden er imidlertid blevet skærpet, efter at en mand i juni skød og dræbte fem ansatte på lokalavisen Capital Gazette i delstaten Maryland.

På Boston Globe har truslerne ikke påvirket arbejdet på redaktionen.

- Mens det var urovækkende for mange af vores ansatte at blive truet på denne måde, så er der ingen, der har ladet det gå ud over det vigtige arbejde på denne institution, siger Jane Bowman, talsmand for Boston Globe, i en erklæring ifølge Reuters.

  • FILES-US-MEDIA-POLITICS-CRIME-THREATS
    En mand ringede ifølge FBI 14 gange til Boston Globe, hvor han truede ledelsen på livet, efter at avisen i august koordinerede et modsvar til præsidentens kritik af pressen. Foto: Joseph Prezioso/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld