Annonce
Udland

FN advarer: To millioner personer kan mangle vand i Libyen

Kampene i og omkring Libyens hovedstad, Tripoli, er taget til siden oprørsgeneralen Khalifa Haftar og hans LNA-milits indledte en militær offensiv 4. april. Foto: Goran Tomasevic/Reuters

En bevæbnet gruppe har belejret det vandværk, der forsyner to millioner personer i Libyens hovedstad med vand.

En bevæbnet gruppe har søndag stormet det primære vandværk i Libyens hovedstad. De skal have lukket for vandforsyningen til Tripoli og flere byer i den nordvestlige del af landet.

Op mod to millioner mennesker kan blive ramt af vandmangel, advarer FN natten til tirsdag dansk tid.

Talsmand for FN Stephane Dujarric oplyser, at FN er dybt bekymret over meldingerne om angrebet på vandværket.

Flere kvarterer i Tripoli oplever allerede lavt vandtryk i hanerne.

- Det ventes, at de fulde konsekvenser vil kunne mærkes i løbet af de kommende to dage, medmindre vandforsyningen genåbnes, siger talsmanden.

Vandforsyningen i og omkring Tripoli har ifølge Dujarric været påvirket allerede før weekenden. Det skyldtes, at de medarbejdere, der står for vedligeholdelse af vandværket, blev evakueret af sikkerhedshensyn.

Den libyske hovedstad, Tripoli, er under angreb fra oprørsgeneralen Khalifa Haftar.

Haftar og hans LNA-milits indledte 4. april en militær offensiv for at erobre byen, hvor landets FN-støttede regering, GNA, holder til.

Ifølge Røde Kors er situationen for lokalbefolkningen i Tripoli blevet drastisk forværret den seneste måned.

Blandt andet Tripolis grundlæggende infrastruktur - blandt andet vandforsyninger og sygehuse, som er præget af otte års voldshandlinger - er blevet væsentligt svækket.

Omfanget af kampene omkring Tripoli tager fortsat til, lyder det fra FN. Det har fået antallet af civile, der er flygtet fra deres hjem, til at stige til 78.000.

Mindst 126 civile er kommet til skade i forbindelse med kampen, herunder er 29 omkommet.

Tallene "skal dog anses som minimumtal", siger FN's talsmand.

Iagttagere frygter, at situationen vil komme til at minde om borgerkrigen i 2011. Dengang blev landets daværende leder, Muammar Gaddafi, styrtet.

Libyen har siden da været præget af kaos og anarki.

FN anerkendte i 2015 enhedsregeringen i Tripoli som Libyens legitime regering med Sikkerhedsrådets godkendelse. Men Sikkerhedsrådet kan ikke nå til enighed om en opfordring til våbenhvile.

Khalifa Haftar støttes af Egypten og De Forenede Arabiske Emirater. De anser ham for at være et bolværk mod islamister. De to lande har ifølge FN ydet militær støtte til Haftar.

  • A fighter loyal to Libyan internationally recognised government fires a 105 mm cannon at forces loyal to Khalifa Haftar outside Tripoli
    Kampene i og omkring Libyens hovedstad, Tripoli, er taget til siden oprørsgeneralen Khalifa Haftar og hans LNA-milits indledte en militær offensiv 4. april. Foto: Goran Tomasevic/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne