Annonce
Udland

FN: Svensk-iransk forsker risikerer henrettelse snart

Demonstranter i Stockholm holder plakater frem med billeder af den dødsdømte svensk-iranske professor Ahmadreza Djalali. Nu advarer FN's højkommissær for menneskerettigheder om, at henrettelsen af Djalali kan være nært forestående. (Arkivfoto). Foto: Anders Wiklund/Ritzau Scanpix
Dødsdom mod fængslet svensk-iraner kan blive eksekveret som hævn for dom mod iraner i Sverige, mener Amnesty.

Den svensk-iranske forsker Ahmadreza Djalali, som Iran har dømt til døden for spionage, kan blive henrettet "snart".

Det skriver FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, på det sociale medie X lørdag.

- Iran skal stoppe denne henrettelse, skriver han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Djalali blev dømt til døden i 2017. Den svenske regering har betegnet anklagerne om spionage som grundløse.

Türk skriver på X, at Djalali ikke har fået en retfærdig rettergang.

Meldingen om, at Iran nu er rykket nærmere på at henrette den svensk-iranske forsker, kommer samtidig med, at en svensk appeldomstol har stadfæstet en dom mod en tidligere iransk fængselsansat, Hamid Noury.

Han er idømt fængsel på livstid for at have deltaget i massehenrettelser i et iransk fængsel i 1988.

Amnesty International advarede fredag om, at særlig Djalali risikerer at blive offer for "omgående henrettelse som hævn".

- Der er flere beviser for, at iranske myndigheder truer med at gennemføre henrettelsen af Ahmadreza Djalali som gengæld for deres uopfyldte krav om at påvirke rettens gang i Sverige, siger Diana Eltahawy, som er Amnestys vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika.

- Den ondskabsfulde leg med Ahmadreza Djalalis liv umiddelbart efter, at en svenske appeldomstol har stadfæstet Nourys livstidsdom øger bekymringerne for, at iranske myndigheder holder Ahmadreza Djalali som gidsel for at presse Sverige til en fangeudveksling.

Iran har tidligere brugt udenlandske fanger til at forhandle om at få frigivet egne fanger i udlandet.

Den i dag 52-årige Djalali blev i 2017 dømt for at have videregivet informationer om to iranske atomforskere til Israels spiontjeneste Mossad, hvilket resulterede i drab på dem.

Året inden var han blevet anholdt af Irans efterretningstjeneste, da han var i landet på invitation fra et iransk universitet.

Frem til sin anholdelse i Iran i april 2016 arbejdede han som gæsteprofessor på et universitet i Bruxelles.

I en rapport fra november skrev organisationen Iran Human Rights, der har hjemme i Norge, at Iran foreløbig har henrettet over 600 mennesker i 2023.

/ritzau/AFP

  • SWEDEN-IRAN-HUMAN-RIGHTS-DEMO
    Demonstranter i Stockholm holder plakater frem med billeder af den dødsdømte svensk-iranske professor Ahmadreza Djalali. Nu advarer FN's højkommissær for menneskerettigheder om, at henrettelsen af Djalali kan være nært forestående. (Arkivfoto). Foto: Anders Wiklund/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud