Annonce
Udland

FN-udsending: Syrisk våbenhvile er op ad bakke

Billede fra øst-Ghouta i Syrien, hvor voldsomme luftangreb rammer befolkningen. Foto: Reuters/Bassam Khabieh/arkiv

Selv om flere politiske ledere plæderer for en våbenhvile i Syrien, er det svært at opnå enighed i FN-råd.

I FN håber man, at FN-landene kan blive enige om at give indbyggerne i Syrien et pusterum fra de voldsomme bombardementer, der særligt har ramt øst-Ghouta i den seneste tid.

Men et forslag om en 30 dages humanitær våbenhvile, som Sverige og Kuwait torsdag ønsker til afstemning i Sikkerhedsrådet, er ikke nemt at opnå.

Det siger FN's særlige Syrien-udsending, Staffan de Mistura.

- Jeg håber, de vil finde en løsning. Men det er op ad bakke. Jeg håber, de vil. Det er meget nødvendigt, siger han, da han ankommer til FN-bygningen i Geneve.

Adspurgt, hvad der sker, hvis ikke FN's Sikkerhedsråd enes om en våbenhvile, svarer han:

- Så bliver vi nødt til at presse på for, at det kan ske. For der er ikke noget alternativ til en våbenhvile og humanitær adgang, siger han.

Forslaget om våbenhvile bakkes op af Frankrig.

Torsdag lyder det også fra den tyske forbundskansler, Angela Merkel, at "massakren" mod syrere bør stoppe.

- Drab på børn, ødelæggelsen af hospitaler - det er en massakre, der må fordømmes og som må blive modsvaret med et klart nej, siger hun.

Særligt Rusland vil dog være afgørende for, om en våbenhvile kan komme på tale.

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax, at Rusland er klar til at overveje at stemme for en FN-resolution om en 30 dages våbenhvile i Syrien.

Men om Rusland gør det, er tvivlsomt.

Forslaget om en våbenhvile skal være med til at sikre, at der kan blive leveret nødhjælp til millioner af mennesker, der lider i det krigshærgede land.

Sikkerhedsrådet vil dog fritage en række angreb fra våbenhvilen. Det drejer sig om angreb rettet direkte mod Islamisk Stat, al-Qaeda og Nusrafronten.

Forslaget, der blev endeligt udformet onsdag, udtrykker "vrede over den uacceptable mængde vold" og angreb mod civile i store dele af Syrien. Især i Idlib-provinsen og i Ghouta øst for Syriens hovedstad, Damaskus.

Særligt Ghouta er i disse dage hårdt ramt.

Nødhjælpsorganisationen Læger Uden Grænser kalder situationen "alarmerende". Den oplyser samtidig, at 13 hospitaler, som er støttet af Læger uden Grænser, er blevet bombet på tre dage i Ghouta.

Klinikkerne er derfor løbet tør for basale medicinske fornødenheder såsom antibiotika.

I alt 346 mennesker er ifølge FN dræbt i Ghouta, siden den syriske regering og dens allierede intensiverede kampene i området 4. februar.

  • FILE PHOTO: People carry the body of Majid Santiha on a stretcher in the besieged eastern Ghouta town of Hamouriyeh near Damascus
    Billede fra øst-Ghouta i Syrien, hvor voldsomme luftangreb rammer befolkningen. Foto: Reuters/Bassam Khabieh/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland