Annonce
Udland

FN vil have undersøgelse af egyptisk ekspræsidents død

En kvinde holder et billede af Egyptens tidligere præsident Mohamed Mursi, der døde mandag. Det sker ved en mindeceremoni i den tyrkiske storby Istanbul. Foto: Murad Sezer/Reuters

Mursi sad isolationsfængslet efter militærkuppet i 2013, der væltede ham som præsident.

FN's menneskerettighedskontor ønsker, at der gennemføres en uafhængig undersøgelse af den egyptiske ekspræsident Mohamed Mursis død.

En sådan undersøgelse skal omfatte alle aspekter af den behandling, som Mursi har været udsat for, hedder det.

Mursi kollapsede mandag under et retsmøde i Kairo. Han blev kort efter erklæret død af et hjerteanfald.

- Der har været fremsat tvivl om forholdene under Mursis fængsling. Herunder utilstrækkelig adgang til medicinsk behandling, og det samme gælder i forhold til hans advokater og hans familie under hans næsten seks år i forvaring.

Det siger Rupert Colville, der er talsmand for FN's menneskerettighedskontor.

- Det ser også ud til, at han har været holdt isolationsfængslet i meget lang tid.

- Undersøgelsen bør udføres af en juridisk eller anden kompetent myndighed, der er uafhængig af den myndighed, der står bag forvaringen. Den skal have mandat til at udføre en prompte, upartisk og effektiv efterforskning af omstændighederne og årsagerne, der førte til hans død, siger Colville.

Mursi blev i 2012 for første gang i Egyptens historie udpeget som præsident ved et demokratisk valg. Han stillede op for det muslimske broderskab.

Han blev anholdt ved et militærkup i juli 2013.

Mursi blev efterfølgende dømt i to tilfælde. Han fik 20 års fængsel for at stå bag drab på demonstranter og livstid for spionage til fordel for Qatar.

Den islamistiske ekspræsident er tirsdag blevet begravet af sin familie ved en mindre ceremoni.

I en erklæring mandag fra det nu forbudte muslimske broderskab i Egypten hed det, at Mursi havde været udsat for et "overlagt mord".

  • A woman holds a picture of the former Egyptian president Mursi during a symbolic funeral prayer in Istanbul
    En kvinde holder et billede af Egyptens tidligere præsident Mohamed Mursi, der døde mandag. Det sker ved en mindeceremoni i den tyrkiske storby Istanbul. Foto: Murad Sezer/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster