Annonce
Udland

Før orkanen Harvey: Byer i Texas frygter at blive til øer

Orkanen Harvey rammer den amerikanske kyst natten til lørdag dansk tid. På forhånd advarer myndighederne om alvorlige konsekvenser som følge af stormen. Foto: /ritzau/AP/Nick Wagner

Kort inden orkanen Harvey rammer den amerikanske kyst opgraderer national orkancenter styrken.

I USA forbereder indbyggere i staterne Texas og Louisiana sig på orkanen Harvey, der vil blæse ind fra kysten natten til lørdag dansk tid.

Fredag aften dansk tid opgraderer USA's nationale orkancenter Harvey til en kategori tre på Saffir-Simpson-skalaen. Det betyder vindstød på mellem 178-208 kilometer i timen.

På forhånd skorter det ikke med advarsler fra politiske ledere og redningstjenester.

Greg Abbott, der er guvernør i Texas, har bedt præsident Donald Trump om at erklære Harvey en føderal katastrofe og løslade midler til nødhjælp fra den føderale regering allerede for på forhånd.

Imens pågår en evakuering i begge stater helt op til orkanen rammer. Orkanen forventes at bringe stærke vindstød og vand fra Den Mexicanske Golf.

Men indbyggerne i de berørte områder vil også få store mængder vand fra oven, da orkanen tager store mængder nedbør med sig. Det kan resultere i større oversvømmelser, advarer eksperter ifølge nyhedsbureauet AP.

Der forventes en stigning i vandstand på mellem 91 centimer og 3,5 meter de næste dage. Det forventes desuden, at orkanen vil skabe selvstændige tornadoer i området.

En talsmand for Texas' redningstjeneste oplyser til AP, at byer langs kysten forbereder sig på, at vandmængderne i de næste dage vil gøre dem til de facto øer.

Hos DMI er man ikke i tvivl om, at det bliver usædvanlig hård medfart for de områder, som orkanen går i land over.

- Hvis man kigger på prognoserne med 600 millimeter regn nogle steder og stormflod samtidig med vind, så er det jo katastrofalt for de lavtliggende områder, siger vagtchef ved DMI Steen Rasmussen.

- Der er ingen tvivl om, at det er en meget farlig og kraftig orkan, der går i land med store regnmængder.

- Det er kombinationen af alle faktorerne: At den bringer så meget regn med sig, vindstyrken og den stormflod, som kommer, når vandet presses ind mod kysten.

  • Harvey
    Orkanen Harvey rammer den amerikanske kyst natten til lørdag dansk tid. På forhånd advarer myndighederne om alvorlige konsekvenser som følge af stormen. Foto: /ritzau/AP/Nick Wagner
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld