Annonce
Udland

Embedsmand: 150 er døde i oversvømmelser i Libyen

Mindst 150 er døde i oversvømmelser i Libyen, oplyser en lokal embedsmand ifølge nyhedsbureauet AFP.

En kraftig storm har ramt det østlige Libyen, og mindst 150 er døde i oversvømmelser.

Det oplyser Mohamed Massoud, som er talsperson for myndigheder i Benghazi-området, mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Stormen har også forårsaget store skader på veje og bygninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På sociale medier er der billeder af mennesker, der befinder sig på tage af biler, mens de venter på hjælp under oversvømmelserne. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Stormen har ramt byer som Benghazi, al-Baida, al-Marj og Derna.

- Vi sov, og da vi vågnede, var vores hus belejret af vand. Vi er inde nu og forsøger at komme ud, siger Ahmed Mohamed, som bor i Derna, på telefon til Reuters.

Myndigheder har erklæret katastrofetilstand flere steder. Skoler og butikker er lukkede, og der er indført udgangsforbud under stormens hærgen søndag og mandag.

Fire store oliehavne har været lukket siden lørdag og tre dage frem. Der er tale om Ras Lanuf, Zueitina, Brega og Sidra. Det oplyser to ingeniører i oliebranchen til Reuters.

FN i Libyen følger tæt med i udviklingen og vil bidrage med "nødhjælp som støtte til lokale og nationale indsatser".

Premierministeren for den midlertidige libyske regering, Abdulhamid Dbeiba, sagde søndag, at alle statslige myndigheder er blevet bedt om "med det samme at håndtere" ødelæggelserne.

Det er stormen, som har fået navnet "Daniel", der forårsager store ødelæggelser i Libyen.

Sidste uge var det Grækenland, Bulgarien og Tyrkiet, det gik ud over. I Grækenland steg dødstallet til 15 søndag.

Stormen, som i visse områder bragte voldsomme mængder regn, var ifølge meteorologer den værste i Grækenland, siden der er blevet lavet opgørelser over den slags. Opgørelserne begyndte i 1930.

Også i Grækenland var der store materielle ødelæggelser i form af kollapsede bygninger, broer, skoler, veje og ødelagte elmaster.

/ritzau/

Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud