Hverken Kroatien eller Serbien ville nægte den anden part at eksistere. Derfor intet folkedrab, siger ekspert.
Der er ingen tvivl om, at der blev begået grove krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden fra både kroatisk og serbisk side under krigen i det tidligere Jugoslavien.
Men folkedrab kræver, at du har til hensigt at nægte en befolkningsgruppe ret til at eksistere. Og det var der ikke tale om.
Sådan lyder det fra Frederik Harhoff, professor ved det juridiske fakultet på Syddansk Universitet, efter at Den Internationale Domstol (ICJ) har afgjort, at Serbien ikke begik folkedrab mod kroaterne og heller ikke omvendt under Balkankrigen fra 1992-1995.
- Der var tale om, at den anden folkegruppe gerne måtte eksistere, men ikke lige på det område. Og det er per definition ikke folkedrab, siger professoren, som fra 2007 til 2013 var dommer ved FN's internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien.
Det var først Kroatien, der i 1999 bragte sagen for Den Internationale Domstol, men siden rettede Serbien lignende anklager om folkedrab mod Kroatien.
Frederik Harhoff forklarer, at folkedrabsforbrydelsen handler om, at en befolkningsgruppe, som kan identificeres på for eksempel race, religion eller sprog nægtes at eksistere. Det kan for eksempel være jøder.
I slutningen af 90'erne afgjorde ICJ ifølge Harhoff også en dom om folkedrab under Balkankrigen.
Domstolen afgjorde, at der var begået folkedrab mod bosniere af serbere, men det var individuelle forbrydelser, som ikke kunne spores tilbage til staten Serbien.
Den mellemstatslige FN-domstol ICJ kan ikke dømme eller straffe individer - kun stater. Derfor tog Jugoslaviendomstolen sagen videre og straffede enkeltpersoner for folkedrab mod bosniere.