Annonce
Udland

Formodet drabsmand er enspænder med kærlighed til våben

Brandbiler, ambulancer og politivogne blokerer vejene foran den high school, hvor Nikolas Cruz angiveligt slog til. Foto: Scanpix/Rhona Wise/arkiv

19-årige Nikolas Cruz blev tidligere bortvist fra den skole, hvor mindst 17 mennesker blev dræbt onsdag.

Onsdag blev mindst 17 personer dræbt på Marjory Stoneman Douglas High School af en gerningsmand med en riffel. Skolen ligger i Parkland, Florida.

Politiet anklager den 19-årige Nikolas Cruz for at stå bag skyderiet.

Oftest ender skoleskyderier med, at gerningsmanden begår selvmord. Men Cruz blev anholdt onsdag, omkring en time efter at den sidste kugle på skolen blev affyret.

Den 19-årige mand er forhenværende elev på skolen, hvor han ofte havde problemer, skriver nyhedsbureauet Reuters. Cruz blev bortvist af disciplinære årsager, oplyser hans tidligere klassekammerater.

Han blev ifølge nyhedsbureauet AFP anholdt med adskillige magasiner og et våben af typen Colt AR-15, en semiautomatisk riffel.

Cruz er fascineret af våben og især skydevåben, siger sheriffen i Broward County, Scott Israel.

- Vi er begyndt at gennemgå hans sociale medier og hjemmesider, og nogle af de ting, vi har fundet frem til, er meget forstyrrende, siger Israel.

18-årige Chad Williams, der er afgangselev på skolen, husker Cruz som en utilregnelig og problematisk dreng. De to var klassekammerater i tiden før high school.

Williams siger, at Cruz ville sætte alarmen i gang hver dag, indtil han blev bortvist i ottende klasse. Onsdag udløste gerningsmanden netop alarmen, så han kunne beskyde elever og lærere, der blev evakueret.

- Han var fuldstændig skør med skydevåben, siger Williams til Reuters.

Han fortæller videre, at Cruz til tider gik rundt med fagblade og magasiner om våben.

- Han var en slags udstødt. Han havde ikke mange venner. Han kunne finde på at gøre vilde ting for at få folk til at grine. Men han var lig med ballade.

Matematiklærer Jim Gard siger til avisen Miami Herald, at Cruz var blevet bortvist fra skolen, fordi han "truede studerende".

- Der var problemer med ham sidste år, hvor han truede studerende. Jeg går ud fra, at han blev bedt om at forlade campus, siger Gard.

Han oplyser også til avisen, at personale på skolen sendte en mail til lærerne, hvor de advarede dem om, at Cruz var utilregnelig.

En anden elev, Jillian Davis på 19 år, siger, at hun deltog i træning af skolens forsvarskorps sammen med Cruz i 9. klasse.

Hun husker ham som en stille og sky, ung mand, der kunne skifte personlighed fuldstændig, når han blev vred.

Han talte ofte om skydevåben og knive, men ingen tog ham seriøst, siger hun til Reuters.

- Han var ikke det mest normale eller fornuftige barn. Der var helt sikkert noget underligt ved ham. Han var lidt ekstra aparte, siger hun.

  • 17 dead in US school shooting: sheriff
    Brandbiler, ambulancer og politivogne blokerer vejene foran den high school, hvor Nikolas Cruz angiveligt slog til. Foto: Scanpix/Rhona Wise/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer