Annonce
Udland

Fransk parlament siger ja til homo-ægteskaber

Efter månedlange kontroverser og protester har Nationalforsamlingen i Frankrig tirsdag stemt for, at homoseksuelle par kan gifte sig og adoptere børn.

Lovforslaget, som var et centralt valgløfte under den socialistiske præsident François Hollandes valgkamp sidste år, blev støttet af 329 ud af de 577 medlemmer af det franske underhus i Paris. 229 stemte i mod.

Loven skal nu videre til Senatet til endelig godkendelse. Overhuset ventes at begynde drøftelserne om loven 2. april.

Her sidder Hollandes socialister ikke på flertallet, men kan regne med støtte fra flere mindre venstrefløjspartier.

François Hollande mener ifølge nyhedsbureauet AFP, at det "er skridt fremad for hele samfundet", hvis loven bliver endeligt vedtaget, hvilket alt tyder på vil ske.

Men det holdt hårdt at få den godkendt i Nationalforsamlingen. Parlamentsmedlemmerne har brugt 10 dage og nætter - eller knap 110 timer - på at diskutere loven, og bølgerne er undervejs gået højt.

Den franske premierminister, Jean-Marc Ayrault, udtrykte tirsdag i Nationalforsamlingen stolthed over loven og også selve parlamentsdebatten.

- Reformen er del af en lang række republikanske reformer for ligestilling og imod diskriminering, sagde han og forudså, at loven vil styrke ægteskabet som institution i Frankrig.

Ifølge meningsmålinger støtter op mod to tredjedele af franskmændene homoseksuelles ret til at gifte sig. Men når det kommer til adoption, er opbakningen knap så markant.

Homo-ægteskaber har vist sig at være et yderst kontroversielt emne i Frankrig, hvor den nye lov har udløst store demonstrationer, blandt andet med titusinder af fremmødte for en måned siden i hovedstaden, Paris.

Organisationer mod homo-ægteskaber siger, at de vil gå på gaden igen 24. marts for at protestere mod, at to af samme køn skal kunne gifte sig og adoptere.

Den franske regering har hele tiden afvist den konservative oppositions krav om en folkeafstemning om emnet.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld