Den snart væltede libyske leder Gaddafi er den længst-regerende i Afrika efter mere end fire årtier ved magten
Som 27-årig officer væltede Muammar Gaddafi den daværende leder af Libyen, Kong Idris den første.
Det skete den 1. september 1969.
Fra den dag og mere end fire årtier frem - til natten mellem søndag og mandag dansk tid - holdt Gaddafi sit land i et jerngreb.
Gaddafi kommer fra en beduin-familie og blev født i ørkenen i 1942. Denne baggrund har gjort sig synlig under Gaddafis udenlandsrejser, hvor han ofte har haft et luksuriøst beduin-telt med.
Han studerede i første omgang geografi, men endte med at tage på militærakademiet i Libyen for at blive uddannet officer- det var her, han fik idéen til at vælte den daværende leder i landet, Kong Idris.
Efter at have fået yderligere militærtræning i Storbritannien, tog han til Benghazi, som i dag bedst kendes som det nuværende oprørs højborg, hvorfra han udførte sit kup i september 1969.
Hans mere end fire årtier gamle styre har været både excentrisk, blodigt og vanvittigt.
I 1986 kaldte USA's præsident, Ronald Reagan, Gaddafi for "en gal hund", inden amerikanerne indledte et bombeangreb i Tripoli og Benghazi.
Det var hævn for, at Gaddafi angiveligt havde været involveret i et terrorangreb på en tysk natklub, hvor mange amerikanere holdt til.
Terrorangrebet var ikke det sidste af sin slags, som Gaddafi støttede. I 1988 stod libyere bag et bombeangreb på flyet Pan Am Flight 103, som styrtede ned over Lockerbie i Skotland og dræbte 270 mennesker.
Derudover støttede Gaddafi forskellige militante grupper internationalt, heriblandt det palæstinensiske PLO og det irske IRA.
Gaddafis terrorstøtte førte til mange års diplomatisk isolation og hårde sanktioner. Men i starten af 00'erne så det ud til at vende, da Libyen tog ansvaret for Lockerbie-angrebet.
Han afskrev terrorisme og sørgede for, at Libyen betalte millioner af kroner i erstatning til de efterladte efter Lockerbie-terroraktionen.
Samarbejdsviljen fik dog et andet skær i august 2009, da en af de hovedansvarlige for terrorangrebet, Abdel Basset Ali al-Megrahi, blev løsladt.
Da al-Megrahi vendte tilbage til Libyen, blev han modtaget som en helt, samtidig med at Gaddafi takkede briterne for at løslade ham i en tid, hvor briterne stadig tog afstand for aktionen.
Gaddafis styre har desuden budt på omfattende korruption.
Det amerikanske udenrigsministerium har ifølge New York Times kunnet konstatere, at Gaddafi har været personligt involveret i korrupte aftaler og modtaget blandt andet "underskrivelsesbonus," når udenlandske olieinvestorer er kommet til Libyen.
Gaddafis regime har ifølge ham selv arbejdet ud fra en politisk filosofi, som han udredte i bogen "Den Grønne Bog" i 1970'erne, der bestod af en blanding af socialisme, kapitalisme og en smule islam.
/ritzau/