Annonce
Udland

Grækenland behøver en ny valgrunde i juni for at finde regering

En smilende græsk premierminister, Kyriakos Mitsotakis, forlader mandag præsidentpaladset i Athen efter søndagens valg. Han kunne dog ikke sikre et absolut flertal til sit parti Nyt Demokrati. Da ingen af de store partier vil deltage i en regeringskoalition, ventes der en ny valgrunde 25. juni. Foto: Louisa Gouliamaki/Ritzau Scanpix
Det vindende konservative Nyt Demokrati ser ingen chance for koalition. Derfor styrer landet mod ny valgrunde.

Alt peger på, at grækerne skal ud i en anden valgrunde i slutningen af juni, da det ikke lykkedes nogen af partierne at sikre sig absolut flertal ved søndagens valg.

Det regerende konservative Nyt Demokrati med premierminister Kyriakos Mitsotakis i spidsen kom tæt på med 40,8 procent af stemmerne.

Men det var ikke helt nok til at sikre sig et flertal af de 300 pladser i parlamentet. Der manglede fem mandater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som vinder af valget har Mitsotakis tre dage til at afsøge muligheden for at danne en flertalsregering.

Men de tre største partier ved valget har mandag allerede ladet forstå, at de ikke er interesseret i at deltage i en koalitionsregering. Det vil føre til en ny valgrunde.

Det er udover Nyt Demokrati Alexis Tsipras venstreorienterede Syriza med 20 procent af stemmerne og det socialdemokratiske Pasok med 11,5 procent.

- Der er ingen mulighed for en koalition. Jeg vil levere mit mandat tilbage i dag, siger Mitsotakis.

Trods en tog- og aflytningsskandale har Mitsotakis og hans konservative parti klaret sig over al forventning ved valget.

- Den store sejr overgår vores egne forventninger, sagde han på valgaftenen.

Den Harvard-uddannede Mitsotakis har i sin funktion som premierminister de seneste fire år blandt andet styret Grækenland gennem coronakrisen.

Nedlukning efter nedlukning har taget hårdt på den store del af landets økonomi, der er drevet af turisme.

Men med faldende arbejdsløshed og inflation samt udsigt til vækst er den græske fremtid langtfra den lammende gældskrise, som landet stod i for ti år siden.

En fatal toglykke, der kostede 57 personer livet i februar, samt en aflytningsskandale, der er gået ud over politiske modstandere, har dog sværtet hans regeringsperiode.

Valgloven gør det muligt at holde en anden valgrunde, hvis der ikke kan stables en koalitionsregering på benene.

I anden valgrunde kan det vindende parti sikre sig en bonus på 50 ekstra mandater. Mitsotakis har et skarpt øje på dem. De vil, hvis vælgerne vil det, sikre ham absolut flertal.

Alt tyder på en ny valgrunde 25. juni.

/ritzau/dpa

  • General election
    En smilende græsk premierminister, Kyriakos Mitsotakis, forlader mandag præsidentpaladset i Athen efter søndagens valg. Han kunne dog ikke sikre et absolut flertal til sit parti Nyt Demokrati. Da ingen af de store partier vil deltage i en regeringskoalition, ventes der en ny valgrunde 25. juni. Foto: Louisa Gouliamaki/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland