Annonce
Udland

Græsk charmeoffensiv fortsætter i Bruxelles

Grækenlands nye premierminister, Alexis Tsipras, mødes onsdag med Jean-Claude Juncker og Donald Tusk.

Med et akavet kindkys og hånd-i-hånd væk fra fotografer og journalister begyndte onsdagens møde i Bruxelles mellem den nye græske regeringsleder, Alexis Tsipras, og EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker.

Det er første gang, at de to mænd mødes siden det græske regeringsskifte i sidste uge, og Tsipras ventes at bruge anledningen til at tale for en eftergivelse eller i det mindste en omlægning af den massive græske gæld.

Efter mødet med Juncker skal Tsipras mødes med EU-præsident Donald Tusk.

Møderne er en del af den nye regeringsleders og hans finansminister, Yanis Varoufakis, charmeoffensiv rundt til EU's hovedstæder, hvor duoen forsøger at finde opbakning til at indfri deres centrale valgløfte om milliardgælden.

Landet har siden 2010 modtaget to lånepakker på i alt 240 milliarder euro, som var betinget af, at den græske regering vedtog skrappe økonomiske nedskæringer.

Ifølge avisen Financial Times synes Varoufakis at have ændret det oprindelige krav om egentlig eftergivelse af gælden til et mindre bombastisk ønske om en omlægning.

Her vil regeringen blandt andet ændre de eksisterende lån til lån, hvor tilbagebetalingen i en eller anden form bliver kædet sammen med fremtidig vækst i græsk økonomi.

Mens Tsipras har møder i Bruxelles, er Varoufakis draget til Frankfurt for at mødes med chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi.

Og umiddelbart kan det se ud som en umulig mission for de to mænd at finde opbakning til deres sag.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, synes at stå fast på, at grækerne skal honorere deres krav til långiverne. Tirsdag syntes Tsipras at møde en anelse mere forståelse i Rom, da han mødte Italiens premierminister, Matteo Renzi.

Efter besøget i Bruxelles tager Tsipras straks videre til Paris, som er eurozonens næststørste økonomi, for at mødes med præsident François Hollande.

Finansminister Varoufakis fortsætter sin tur torsdag til Berlin, hvor han skal mødes med den indflydelsesrige tyske finansminister, Wolfgang Schäuble.

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld