Annonce
Udland

Great Barrier Reef får ny økonomisk saltvandsindsprøjtning

Australien vil holde koralrev af FN's liste over truet verdensarv og sætter nye milliarder af til beskyttelse.

Den australske regering vil de kommende år sætte yderligere en milliard dollar af til at hjælpe med at beskytte verdens største koralrev, Great Barrier Reef.

Det oplyser landets premierminister, Scott Morrison, fredag.

Beløbet i australske dollar svarer til cirka 4,7 milliarder danske kroner.

Udmeldingen om den finansielle indsprøjtning kommer, få måneder efter at det lykkedes den australske regering at forhindre koralrevet i at komme på FN's liste over verdensarvområder, der er "i fare".

Pengene er afsat over de kommende ni år.

De er en tilføjelse til de to milliarder dollar, som den australske regering allerede har afsat til at beskytte Great Barrier Reef fra miljøtrusler de kommende tre årtier.

- Vi støtter koralrevets sundhed og den økonomiske fremtid for de turisme- og overnatningsudbydere og samfund i Queensland, der udgør hjertet af revets økonomi, siger Scott Morrison i en udtalelse.

Great Barrier Reef er en af Australiens mest kendte turistattraktioner. Revet ligger ud for delstaten Queenslands kyst.

Sidste år var det millimeter fra at blive placeret på FN's liste over truet verdensarv. Intenst lobbyarbejde fra Australiens regering fik dog et FN-panel til at udskyde en afstemning om dette til midten af 2022.

Ifølge iagttagere skyldes det, at regeringen gerne vil undgå sådan en politisk ydmygende klarificering.

Great Barrier Reef består af over 3000 individuelle koralrev. Det strækker sig over 2300 kilometer.

De sidste tre årtier har revet dog mistet over halvdelen af sine koraller. Stigende havtemperaturer har de sidste fem år også ført til massiv afblegning af revet.

Verdensnaturfonden (WWF) byder fredag den australske regerings øgede økonomiske støtte velkommen. Miljøorganisationen Greenpeace er mere kritisk.

Den siger i en udtalelse, at det er "utroligt" at se regeringen sætte flere penge af til koralrevet, men samtidig ignorere årsagen til klimaforandringer.

Queensland ventes at blive en nøglestat for premierminister Scott Morrison, når australierne skal til valgurnerne i maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland