Norge skal være bedre til at orientere kvoteflygtninge om landets kultur og værdier, mener udlændingestyrelse.
Op mod ti procent af de syriske kvoteflygtninge, der tilbydes asyl i Norge, takker nej. Det oplyser Norges udlændingestyrelse, UDI, i et brev til landets Justits- og Beredskabsministerium.
Det skriver den norske avis Vårt Land ifølge nyhedsbureauet NTB.
I et brev til Justits- og Beredskabsministeriet skriver UDI, at ti procent er en "høj andel".
Ifølge direktør i UDI Frode Forfang er der mange grunde til, at kvoteflygtningene siger nej til asyl. En af dem er, at Norge for sent i processen orienterer om landets kultur og værdier.
- Det handler om, at vi må afstemme forventningerne for dem, der kommer. Det er en fordel for alle parter, at de har de rigtige forventninger, siger Frode Forfang til avisen.
Kvoteflygtninge er særligt udsatte flygtninge, der udvælges blandt FN-flygtninge.
FN's højkommissær for flygtninge har bedt Norge tage imod 5000 kvoteflygtninge næste år. Regeringen foreslår selv 3000. Det er en stigning på 800 i forhold til i år, hvor man tog imod 2120.
I januar blev den norske regering, der indtil da havde bestået af det konservative Høyre og det indvandringsskeptiske Fremskrittspartiet, udvidet til også at omfatte det lille liberale parti Venstre.
Og det har længe været en prioritet for det mere socialliberale Venstre, at man skulle øge antallet af kvoteflygtninge.
Modsat Norge har Danmark siden 2017 afstået fra at modtage kvoteflygtninge. I starten af oktober annoncerede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (K), at Danmark heller ikke ville tage imod kvoteflygtninge i år.
- Selv om vi har fået markant bedre styr på tilstrømningen, er vi stadig i den situation, at vi kæmper med at få integreret de mange flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste år, udtalte hun i den sammenhæng.
-
Det er FN, der udvælger, hvilke flygtninge der skal have status som kvoteflygtninge (arkiv). Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters
