Annonce
Udland

Højesteretspræsident modsiger for første gang Trump

John Roberts ses her i samtale med Donald Trump, efter Trump havde givet sin tale til Kongressen om nationens tilstand i januar. Foto: Jonathan Ernst/Reuters

John Roberts går for første gang i rette med Donald Trump, der igen har kritiseret en specifik dommer.

For første gang går højesteretspræsidenten i USA, John Roberts, onsdag i rette med præsident Donald Trumps kritik af en specifik dommer ved en føderal domstol.

Donald Trump er utilfreds med en afgørelse ved en føderal domstol. Den blokerede for dele af den immigrationspolitik, som Trump-regeringen ønsker.

Ifølge præsidenten indleder hans modstandere altid deres søgsmål mod Trump-regeringen i bestemte retskredse med særligt venstreorienterede dommere.

Om den seneste kendelse afskrev Trump nederlaget for sin regering med, at "det var en Obama-dommer", der havde afsagt kendelsen.

Det er den kommentar, der for første gang får John Roberts til at gå i rette med præsidenten.

- Der findes ikke Obama-dommere, Trump-dommere, Bush-dommere eller Clinton-dommere, siger John Roberts.

I anledning af at amerikanerne torsdag fejrer højtiden thanksgiving, er der tradition for, at alle siger, hvad de er taknemmelige for.

I den forbindelse siger John Roberts, at hele USA burde være taknemmelig for, at domstolene er uafhængige.

Oprindeligt afviste Det Hvide Hus at kommentere Roberts udtalelse. Senere onsdag aften dansk tid skrev Donald Trump dog på Twitter:

- Beklager højesteretspræsident John Roberts, men vi har i den grad "Obama-dommere", og de har en meget anderledes opfattelse end de folk, som har til opgave at sikre vores land.

- Det ville være skønt, hvis appeldomstolens niende kreds var en "uafhængig domstol". Men hvis den er, hvorfor bliver så mange sager om grænsesikkerhed så rejst i den kreds? Og hvorfor bliver så mange kendelser omstødt (ved højere instanser, red.)?

- Vær sød at undersøg tallene. Det er chokerende.

Det er ikke første gang, at Donald Trump har langet ud efter dommere, der har afsagt kendelser, han ikke kan lide.

Sidste år kaldte han en føderal dommer for en "såkaldt dommer", da dommeren suspenderede Trumps indrejseforbud, indtil det var prøvet ved USA's højesteret.

Under valgkampen i 2016 kritiserede Trump også John Roberts for hans afgørende stemme, da højesteret afviste, at daværende præsident Barack Obamas sundhedsreform var i strid med forfatningen.

Da en dommer af mexicansk afstamning skulle afgøre en sag om svindelanklager mod Trump University, mente Trump ikke, at dommeren kunne være upartisk, fordi Trump agter at bygge en mur ved grænsen til Mexico.

  • FILE PHOTO: U.S. President Trump greets Justice Roberts after delivering his State of the Union address in Washington
    John Roberts ses her i samtale med Donald Trump, efter Trump havde givet sin tale til Kongressen om nationens tilstand i januar. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld