Annonce
Udland

Hollandsk politi har anholdt over 1500 klimaaktivister

Hollandsk politi har ved en stor demonstration i Haag lørdag anholdt over 1500 klimaaktivister fra bevægelsen Extinction Rebellion, der blev dannet i Storbritannien i 2018. Foto: Phil Nijhuis/Ritzau Scanpix
Anholdelserne er sket efter adskillige hundrede aktivister blokerede en motorvej tæt på regeringsbygning.

Hollandsk politi har anholdt over 1500 klimaaktivister, skriver nyhedsbureauet AFP, som citerer hollandske myndigheder.

Anholdelserne er sket efter adskillige hundrede aktivister blokerede en motorvej, som ligger tæt på regeringsbygningen i Haag.

Over 3000 mennesker deltog i protesterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politiet siger, at der blev anvendt vandkanoner for at sprede demonstranterne, som kom fra klimagruppen Extinction Rebellion ("Oprør mod Udryddelse").

- I alt 1579 personer er anholdt. 40 af dem vil blive retsforfulgt for blandt andet vandalisme, siger politiet.

En af demonstranterne bed en politimand, da han blev anholdt, oplyser politiet.

Adskillige kendte hollændere var blandt demonstranterne - blandt andre Carice van Houten, som er bedst kendt for hendes rolle som Melisandre i "Game of Thrones".

Det hollandske nyhedsbureau ANP skriver, at Carice van Houten blev anholdt, men hun senere fik lov til at tage hjem.

Det er syvende gang, at Extinction Rebellion har organiseret protestaktioner i Haag-området. Det er første gang, at der er blevet anholdt så mange deltagere.

Extinction Rebellions mål er at få politikere til at handle på klimakrisen.

Extinction Rebellion, der blev dannet i Storbritannien i 2018, har ofte brugt civil ulydighed som værktøj til at gøre opmærksom på sin mission.

Bevægelsen har tidligere organiseret samtidige aktioner i omkring 60 byer rundt om i verden. Den har også tidligere blokeret britiske togstrækninger, lufthavne og veje. Det har i flere år været kilde til frustration for britiske pendlere.

Bevægelsen sagde ved årsskiftet, at den i år ville prioritere deltagelse frem for anholdelser og relationer frem for blokeringer.

Gruppens medlemmer har ofte limet eller låst sig fast på genstande og har blandt andet også lavet hærværk på malerier for at få opmærksomhed.

/ritzau/Reuters

  • NETHERLANDS-ENVIRONMENT
    Hollandsk politi har ved en stor demonstration i Haag lørdag anholdt over 1500 klimaaktivister fra bevægelsen Extinction Rebellion, der blev dannet i Storbritannien i 2018. Foto: Phil Nijhuis/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland