Annonce
Udland

Hongkong indstiller brug af Pfizer-vaccine efter emballagefejl

Regeringen i Hongkong har suspenderet brugen af Pfizer og BioNTechs covid-19-vaccine fra to partier i kølvandet på en advarsel fra distributøren Fosun Industries angående en emballagefejl. (Arkivfoto) Foto: Jerome Favre/Ritzau Scanpix

Hongkong og Macau indstiller brug af vacciner fra to partier fra Pfizer og BioNTech grundet defekt emballage.

Hongkong har suspenderet brugen af covid-19-vacciner fra to partier fra Pfizer og BioNTech, mens myndighederne efterforsker meldinger om defekt emballage.

Det oplyser regeringen onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Regeringen understreger i samme ombæring, at den ikke har nogen grund til at tro, at produktet ikke er sikkert.

I en erklæring oplyser den hongkongske regering, at den har modtaget en skriftlig advarsel fra distributøren Fosun Industries angående "fejl i emballagen".

Derfor har myndighederne indstillet brugen af vaccinedoserne fra de to partier midlertidigt som en forebyggende foranstaltning.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at også myndighederne i den lille enklave Macau ud for Kinas sydkyst har indstillet brugen af vaccinen fra de to partier.

AFP skriver, at suspenderingen ifølge Hongkong og Macau sker på grund af et emballageproblem med et parti hætteglas.

Ifølge myndighederne har hætteglas med varenummeret 210102 vist sig at have defekt emballage.

Hverken myndighederne i Hongkong eller Macau oplyser præcis, hvordan emballagen er defekt, men begge understreger, at fejlen ikke menes at udgøre nogen sikkerhedsrisiko.

Flere hongkongere oplyser på sociale medier, at deres vaccinationsaftale onsdag er blevet aflyst, og at flere vaccinationscentre er blevet midlertidigt lukket.

Hongkong blev som et af de første steder i verden ramt af coronavirus, efter at virusset dukkede op i det centrale Kina i slutningen af 2019.

Hongkong er indtil videre sluppet forholdsvist billigt gennem pandemien. Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University er der hidtil registreret 11.409 smittetilfælde og 204 coronarelaterede dødsfald.

  • Regeringen i Hongkong har suspenderet brugen af Pfizer og BioNTechs covid-19-vaccine fra to partier i kølvandet på en advarsel fra distributøren Fosun Industries angående en emballagefejl. (Arkivfoto) Foto: Jerome Favre/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes