Annonce
Udland

I sjælden tale opfordrer IS-leder sine tilhængere til jihad

Abu Bakr al-Baghdadi menes at gemme sig i grænseregionen mellem Syrien og Irak efter at have mistet alle byer i sit selvudråbte kalifat. Billedet her er fra 2014. Foto: -/Ritzau Scanpix

I en lydoptagelse opfordrer en stemme til hellig krig. Stemmen tilhører angiveligt Abu Bakr al-Baghdadi.

I sin tilsyneladende første tale i næsten et år opfordrer lederen af den militante gruppe Islamisk Stat (IS), Abu Bakr al-Baghdadi, sine tilhængere til at fortsætte deres kamp.

Det fremgår af en 55 minutter lang lydoptagelse, der er lagt ud af det IS-tilknyttede medie al-Furgan.

- Du har ikke noget valg. Hvis du vil leve i værdighed, må du vende tilbage til din religion og kæmpe mod din fjende, siger manden, der skal være Baghdadi.

- For de hellige krigere er størrelsen på sejren eller nederlaget ikke afhængig af, om en by bliver stjålet, eller om de er underlagt nogle, som har luftherredømme, interkontinentale missiler eller intelligente bomber, tilføjer han.

I lydoptagelsen lykønsker stemmen også med nylige angreb i Canada og Europa og opfordrer sine tilhængere til at bruge bomber, knive og køretøjer til at udføre flere angreb.

Ifølge Reuters har det ikke været muligt for det britiske nyhedsbureau at kontrollere, om stemmen på optagelsen med sikkerhed er IS-lederens.

Men hvis det er, så er lydoptagelsen det første livstegn fra Abu Bakr al-Baghdadi, siden en optagelse med ham blev offentliggjort i september sidste år.

I løbet af de seneste år har der flere gange været forlydender om, at Baghdadi er blevet enten såret eller dræbt.

I maj vurderede irakiske sikkerhedsmyndigheder dog, at han er i live og opholder sig i Syrien nær grænsen til Irak.

I den nye lydoptagelse, der blev offentliggjort onsdag, refererer manden, der menes at være IS-lederen, til hændelser, der er sket i Syrien og Irak i denne måned.

Islamisk Stat, der indtil sidste år kontrollerede store områder i Syrien og Irak, er siden blevet drevet ud i ørkenen af en succesfuld offensiv fra internationale allierede i begge lande.

  • FILES-IRAQ-UNREST-IS-BAGHDADI-CALIPH
    Abu Bakr al-Baghdadi menes at gemme sig i grænseregionen mellem Syrien og Irak efter at have mistet alle byer i sit selvudråbte kalifat. Billedet her er fra 2014. Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer